- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
285

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Herman Trier: Er en konfessionsløs Skole mulig?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gælder om at tilegne sig ad rent naturlige Veje, som det for
Eleven kommer an paa at iagttage med alle sine Sanser, for at
saa alle disse Sanseindtryk kunne knyttes sammen under mere
almene Synspunkter, og der kan fremgaa et Billede af Naturen,
saaledes som den ordner sig i sine forskellige Grupper, og som disse
Grupper staa i indbyrdes Forbindelse med hinanden. Hvad enten
man staar paa den ene eller den anden Konfessions Grund, er
det de samme Naturlove, der skulle opspores, de samme typiske
Udtryk for Naturkræfternes Virken, Opmærksomheden maa ledes
hen paa, og der er ingen Fare for, at nogen Strid vil kunne
blusse op, naar man, vel at mærke, husker paa at holde sig paa
det Omraade, hvor denne Undervisning nødvendigvis maa holde
sig, Kendsgerningernes Omraade.

Gaa vi saa over til den Side af Undervisningen, der
beskæftiger sig med Menneskelivet, saa træde Vanskelighederne
noget mere i Forgrunden. Dog er der en hel Gruppe af
Kundskaber, hvor de endnu ingen Rolle spille: hele den sproglige
Undervisning vil jo kunne gaa sin Gang uden at anfægtes af det
konfessionelle Standpunkt; religiøs Følelse og sprogligt Studium
ere to Omraader, der ikke staa i naturlig Forbindelse med
hinanden, og man vil fra forskellig Side kunne mødes paa denne
Arbejdsmark i den største Enighed. Men nu den Literatur, som
er nedlagt i de forskellige Sprog? Den plejer jo at, nævnes som
et af Eksemplerne paa, hvor vanskeligt det er at gennemføre den
konfessionsløse Undervisning. I Literaturen slaar man jo nemlig
over for aandelige Fænomener, som nødvendigvis maa afspejle
sig i Lærerens Bevidsthed, og det Spejlbillede, der falder ind i
den, maa igen straale tilbage paa Eleven, som saa paavirkes af
Lærerens Sympatier. Hvor meget sandt og rigtigt der er heri,
tror jeg dog ikke, Opgaven derfor behøver at blive sprærfgt. Jeg
tænker mig nemlig som Lærer i en konfessionsløs Skole en Mand,
der er i Stand til at forstaa og vurdere de forskellige aandelige
Standpunkter, forstaa dem saaledes, at han paa én Gang kan
stille sig inden for dem og uden for dem, og derfor ogsaa paa
ethvert Punkt tage de rette Hensyn til Eleven og til Æmnet. Er
der Tale om Literaturhistoriens Frembringelser, saa gælder det
altsaa for Læreren om at sætte sig saaledes ind i det enkelte
Værks eller den hele Periodes Aand, at han besjælet deraf lader
selve de literære Kendsgerningers Aand tale igennem sig, medens
hans individuelle Følelse eller Smag træder tilbage. Man holder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free