- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
286

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Herman Trier: Er en konfessionsløs Skole mulig?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sig vistnok i Reglen for stærkt til den gamle Opfattelse af Skolen
som bunden til Kirken, af Læreren som en Slags Præst, naar
man mener, at Vanskelighederne her skulde være
uoverkommelige. Præstens Opgave er jo nemlig ganske vist den: at vidne
om sin personlige Overbevisning, at tale ud fra denne med al
den Fynd og Kraft, som staar til hans Raadighed, for at vinde
Sjæle for det, han anser for det rette, det ene rette. Men
Læreren har slet ikke denne Opgave, han skal ikke vinde Sjæle i
den Betydning, at han skal gøre dem til sine Tilhængere eller til
sin Overbevisnings Tilhængere, han skal udvikle og frigøre disse
Sjæle saaledes, at de blive i Stand til selv at vælge deres
Standpunkt, naar de have samlet det fornødne Livsstof til at kunne
træffe et Valg; ud over det gaar hans Opgave ikke, efter den
Maalestok, vi her have anlagt paa Læreren. Og for saa vidt han
da ogsaa maa være til Stede i Undervisningen med sin
Personlighed, er der noget, der hedder bunden Varme, en Varme, som
i dette Tilfælde ikke træder direkte frem i Forkyndelsen af de
Sandheder, som kunde gøre Læreren til en Apostel for sin
personlige Overbevisning, men en Varme, der træder frem i den
Sjælfuldhed, med hvilken han er i Stand til at sætte sig ind i
Æmnet for sin Undervisning, og den Aandsbevægelighed, med
hvilken han er i Stand til at sympatisere med det forskellige, til
kritisk at kunne leve sig ind i vekslende Tiders Tankegang og
vekslende Personers Stemning og Følelse. Staar han f. Eks. lige
over for et saadant literært Storværk som Dantes »Guddommelige
Komedie«, vil hans Opgave som Lærer i Literaturhistorie paa
ingen Maade være den kritisk teologisk at vurdere den
Livsanskuelse, som udtaler sig gennem Dantes Bog i Forhold til det
Standpunkt, Læreren selv staar paa; nej, hans Opgave vil være
den at Vise, hvad det, historisk set, er for en Aand, der udtaler
sig gennem Arbejdet, hvad det er for Sider af Middelalderens
Liv, som dér træde os i Møde, hvad det er for forskellige
Tidsaldres Tanker, der brydes med hinanden om Herredømmet, naar
midt i den middelalderlige teologiske Skolastik de frieste og
friskeste Udtryk for Naturbegejstring bryder ind. Læreren maa
ligesom kunne vandre rundt i de store, rummelige Sale med
aabent Øje for deres Bygning og Udsmykning og gøre sine Elever
opmærksomme derpaa, men uden at det for ham som Lærer i
Literaturhistorie i mindste Maade bliver det afgørende, om Dante,
religiøst eller teologisk set, havde Ret i sin Opfattelse eller ikke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free