Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Herman Trier: Er en konfessionsløs Skole mulig?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saaledes maa han lægge hele sit Stof til rette, og ud fra det
Synspunkt ville i Virkeligheden den konfessionelle og den ikke
konfessionelle Lærer komme til at staa hinanden meget nær.
Forskellen beror i mange Tilfælde mere paa den forskellige
Opfattelse af, hvad det vil sige at være Lærer, end paa det
forskellige personlige Standpunkt, hvorpaa Menneskene staa.
Gaa vi nu over til selve Historien, som skulde være det
allervanskeligste Punkt, saa er der maaske visse Afsnit af den,
som paa Grund af Tidernes Ugunst maa stilles uden for
Behandlingen i en Skole som den konfessionsløse Skole, vi her
skildre. I Følge selve Undervisningens Princip høre de
naturligvis med til det, som skal meddeles Børnene, men det er jo ikke
altid, de historiske Tilstande ere saaledes, at et Princip kan
gennemføres i sit fulde Omfang, ihvor vel den endelige og blivende
høsning af Problemet er og maa være den, at hele den historiske
Udvikling drages ind med i Undervisningen, naar Livsvilkaarene
ere bievne andre end dem, under hvilke f. Eks. vi i Øjeblikket
leve. Saa bliver det da her det Synspunkt, der anlægges, at
gennemarbejde i Skolen alt, hvad der uomstrideiig er i Stand til
at drages ind under en rationel historisk Opfattelse. Det gælder
for det første om Oldtidsfolkene, at det Synspunkt, vi skildrede
for lidt siden lige over for Literaturhistorien, vil kunne
gennemføres ogsaa her uden store Vanskeligheder. Man vil kunne skildre
Grækernes Liv i Oldtiden saaledes, at det efterlader det mest
blivende Indtryk af noget stort og menneskeligt, og den
konfessionelle og den ikke-konfessionelle Lærer ville kunne arbejde Side
om Side paa at meddele deres Elever en Række rent nevtrale
malende Livsbilleder, alene forskellige ved den større eller mindre
Kunst, som hver af dem er i Stand til at lægge i sin
Fremstilling. Kun, naar vi komme til den hellige Historie, som den
kaldes, altsaa det Afsnit af Historien, i hvilket Historien — fra
én Side set — bryder de naturlige Aarsagers Kæde og bringer
et nyt og overnaturligt Element ind, stiller Sagen sig noget
anderledes, og dog vilde man til en vis Grad ogsaa her kunne finde
Vej. I det Øjeblik man stiller sig paa det Standpunkt ikke at
meddele, hvad der i og for sig er historisk Sandhed eller ikke,
siden man endnu ikke kan blive enig om noget Sandhedskriterium
at styre efter, men at meddele, hvad de foreliggende Kilder
indeholde, f. Eks. fremstiller, hvorledes det gamle Testamente
skildrer et enkelt Folks Udvikling med dets stadige Koncentration
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
