- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
288

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Herman Trier: Er en konfessionsløs Skole mulig?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

om det religiøse Problem, skildrer dette Folk som det, i hvilket
en egen Opdragelsestanke er bleven virkeliggjort, — med
Overlegenhed nok, med Forstaaelse nok til ogsaa dér at kunne se
bort fra det Standpunkt, man selv staar paa, for at leve sig
ind i det historiske Standpunkt, saa vilde heller ikke denne
Undervisning frembyde saa store Vanskeligheder, at ikke Opgaven
skulde kunne løses, hvis det kom an derpaa. Men, som sagt,

Faren er der større, fordi Ømtaaligheden fra deres Side, der

ere personlig interesserede i en konfessionel Opfattelse, er saa
meget større, og derfor er det, at foreløbig en Opgave som denne
maaske helst maatte blive liggende, for at ikke Undervisningen
praktisk skulde strande paa et eller andet uformodet Skær. Og
hvad der gælder om det gamle Testamente gælder naturligvis i
forøget Grad om det nye, fordi det historiske Element træder saa
meget mere tilbage og det direkte religiøse Moment saa meget

stærkere frem. Men komme vi til den senere Historie, blive Van-

skelighederne igen mindre, naar man blot resolut gaar ind paa
at tage Sagen historisk, o: holde sig til de foreliggende
Kendsgerninger og ikke bruge Undervisningen til derigennem at indøve
Sandheder, som udspringe af en blot personlig Overbevisning. Vi
ere allerede komne paa saa stor Afstand f. Eks. fra Middelalderens
Katolicisme og dens Kampe med den nye Tid, der trænger
ind, at vi uden stor Vanskelighed ere i Stand til med en god
Vilje at sætte os ind i hele dens historiske Betydning, saa vidt
de historiske Studier strække sig, og at kunne fremstille den,
uden at her til Lands f. Eks. den protestantisk konfessionelle
Bevidsthed vilde føle sig stødt ved at én, der ikke stod paa dens
eget Standpunkt, tog denne Undervisning i sin Haand.

Men ogsaa Erkendelsen af, at Oversigten over hele Historien
i dens Sammenhæng, at Indtrykket af de store Livstanker, der
maatte bære Historien i dens Udvikling, i Virkeligheden paa
afgørende Punkter ligger over Børns Horisont, fører os til at
fastholde det samme Synspunkt. Man vil da ræsonnere saaledes: hvad
det kommer an paa, er netop at give Kendsgerninger, fordi Eleven
endnu ikke er moden til i et samlet Overblik at vurdere disse
Kendsgerningers Forhold til de religiøse Sandheder. Man er vant
til at overvurdere Børns Fatteævne, og jeg tror, at den
konfessionelle religiøse Undervisning i Skolen har bidraget til denne
Over-vurderen. Man tror at kunne føre Børn ind paa en personlig
Overbevisning, der kræver ganske andre Udviklingstrin gennem-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free