- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
289

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Herman Trier: Er en konfessionsløs Skole mulig?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gaaede, end Barnet kan have gennemgaaet, en ganske anden
Sum af Erfaring end den, der ligger til Rede for Barnet, og man
fører derved ikke sjælden dette ind paa en umoden Behandling
af Problemer, som vilde gribe Barnet ganske anderledes i deres
Oprindelighed og Friskhed, hvis de gemtes til den Tid, i hvilken
det var naturligt for det at stilles Ansigt til Ansigt med dem. Af
denne rent pædagogiske Grund mener jeg, at det ogsaa i
Historieundervisningen gælder om ikke at stramme Buen mere end at
den kan holde, ikke at ville give Børn en Forstaaelse af historiske
Kendsgerninger, som de dog i Virkeligheden ikke ere i Stand til
at tilegne sig. Begrænser man Opgaven saaledes og tænker sig
den lagt i Haanden paa en udviklet Lærer, saa vil mange af de
Farer, man frygter for, falde til Jorden, og Undervisningen vil
kunne gennemfores uden noget egentligt Sammenstød i Barnets
Bevidsthed mellem det, som det fra de forskellige Sider hører.

Men, spørger man maaske saa, vil ikke det, at man
saaledes begrænser Skolens Opgave, at man i den Grad holder sig
til Kendsgerningerne, føre til, at Skolen mister den Karakter af
en opdragende Skole, som det har været dens Stolthed at arbejde
paa, og som den har arbejdet sig hen imod i alle senere Tider?
Jeg tror. at man maa svare nej paa dette Spørgsmaal. Skolen
vil ikke opgive at være en opdragende Skole, selv om den bliver
det i en noget anden Betydning, end man maaske i
Almindelighed er vant til at forbinde med Ordet. Det, som nemlig gør
Skolen opdragende, er dette, al den lærer Barnet at arbejde i
bestemte Opgavers Tjæneste, lærer Barnet at bøje sin Vilje og
sine Ævner ind under Gennemførelsen af Arbejder, som kun
kunne lykkes derved, at Barnet sætter alle sine Kræfter ind.

Dette, at Barnet opdrages til at arbejde, styret af Hensynet til
sin Pligt, det er det, som er det egentlig opdragende Element i
Skolens hele Virksomhed, og det er et Motiv, som ligger uden for
det konfessionelle. Skolen vil vedblive i lige saa høj Grad som
nu, paa mange Punkter i endnu højere Grad, at kunne virke
opdragende, Personlighederne ville udvikles som nu gennem de Krav,
der stilles til dem, men udvikles mere end nu gennem
Bevidstheden om, at den personlige Overbevisning og Aandsfriheden i
det hele taget er anerkendte Magter i Menneskelivet, og at intet
Baand ude fra befaler den enkelte at sige noget, han ikke fuldt

kan staa ved. Naar Skolen er opdragende, saa er det derhos

for en væsentlig Del indirekte gennem sin Undervisning. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free