- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
290

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Herman Trier: Er en konfessionsløs Skole mulig?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

har først og fremmest at paa virke Erkendelseslivet, men den
bliver ogsaa opdragende paa andre Omraader, for saa vidt hele
den øvrige Menneskenatur er til Stede i Baggrunden ved denne
Udvikling af Erkendelseslivet. Ad denne Vej bør altsaa Skolen,
den offentlige Skole, løse sin Opgave, og ad denne Vej vil den.
ogsaa være i Stand til at levere det Samfund, som har oprettet
den, et Korps af Borgere i Staten, som ere i Stand til at bruge
deres Ævner med den Kraft, der overhovedet staar til deres
Raad-ighed, og bruge den til bedste for de Formaal, som Staten og
Samfundet maa anerkende som sine højeste og ypperste. Hvad
den direkte moralske Paavirkning angaar, som jo paa mange
Steder har afløst den egentlige konfessionelle Paavirkning, saa
tror jeg, at den maa forme sig noget forskellig efter de
forskellige Folkeslags Modtagelighed for sligt. Jeg tror saaledes, at her
i Danmark vilde det ikke stemme helt med Folkekarakteren, om
man vilde udsondre en særlig Undervisning i human Etik, som
man vel maatte kalde det, og henlægge den til Børneskolen.
Men deraf følger naturligvis ikke, at man ikke skulde kunne
bruge det foreliggende Stof, idet man lod det bryde sig i Barnets
Tankegang, til ogsaa at give Barnet store og levende Indtryk af,
hvad et Menneskeliv, rigt paa moralske Fortrin, har at sige, at
man ikke ud fra de Eksempler, som Historien eller Literaturen
frembyder, ogsaa i den Henseende kan frugtbargøre Barnets
Indbildningskraft og derigennem trænge ind i dets Følelse og styrke
dets Vilje. Meningen med, at jeg har hævdet Kendsgerningerne
som dem, paa hvilke Skolen skulde bygge Løsningen af sin
Opgave, skal jo ikke være den, at disse Kendsgerninger lige over
for Barnet kun skulle staa som kolde, ligegyldige Skikkelser, paa
hvilke Barnet hverken skulde kunne ofre sin Sympati eller sin
Interesse. I Barnets Sind maa naturligvis alle disse Indtryk farves,
saaledes som det falder naturligt for et Barn. Det maa vælge
sine personlige Helte ud af det hele store Galleri, som dets
Undervisning frembyder, det maa øve sine Kræfter i at efterligne disse
Helte og forme Livet omkring sig i sin Leg paa den Maade, som
dets Idealer foreskrive det, det maa drage Undervisningen med
ind i sine personlige Interessers Kreds; saa vil derigennem ogsaa
et opdragende Element lægge sig for Dagen, som ikke vil blive
uden Betydning for Barnet selv. Det har under mange Tiders
Undervisning været et væsenligt Savn netop dette, at der var et
alt for stort Spring fra Barnets Leg til Barnets Arbejde, at dets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free