- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
291

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Herman Trier: Er en konfessionsløs Skole mulig?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Undervisning ikke fik den befrugtende Indflydelse paa dets
Fantasis frie Spil, som kunde gøre, at alle de Indtryk, det havde
modtaget, ogsaa kom til at spille en Rolle i dets Liv. Der har
været for bred en Kløft mellem Barnets Færd i og uden for
Skolen, og dette har naturligvis for en stor Del netop ligget i, at
man i Skolens Virksomhed ikke har valgt den Fremgangsmaade,
som kunde ligge Barnet nærmest.

Skulde jeg i en kort Sum samle, hvad jeg mener er den
væsentlige Opgave for Skolen, saa skulde det altsaa være den,
med det mest gennemførte Hensyn til, hvad Barnet paa sit naive
Standpunkt er i Stand til at tilegne sig, med et lige saa
gennemført Hensyn til at vælge netop de Fremstillingsformer, som falde
sammen med Barnets egen Trang, at stille det saaledes midt ind
i Livets Kendsgerninger, at det ikke længer overvældes af dem,
men ser dem efterhaanden samle sig og lægge sig til rette for
dets Blik i naturlige Grupper, hvor en tydelig Overgang overalt,
hvor den kan paavises, fører fra den ene Gruppe til den anden;
at orientere Barnet i det Liv, det skal leve, inden for de Grænser,
dets Standpunkt foreskriver, og udvikle dets intellektuelle og
moralske Ævner gennem alt det Arbejde, en saadan Livsorientering
kræver — det skulde være Skolens Opgave, og intet andet. Hvad
Opdragelsen i øvrigt stiller af Krav, maa saa vælge sig andre
Organer. Det inderste, rent personlige Liv maa have andre,
mere personlige Organer til sin Udvikling end dem, Skolen er i
Stand til at frembyde, og det borgerlige Samfund som saadant
har jo heller ikke nogen Ret til eller noget Krav paa at gribe
ind i den rent personlige Udvikling. Fra Individets og fra
Samfundets Side vil derfor den pædagogiske Opfattelse af Skolens
Gerning være den, som tjæner alle berettigede Krav bedst.

H. Trier.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free