- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
293

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil. J. Hoffory: Den unge Goethes Faust

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til, dertil er Faustliteraturen baade for omfattende og for
mangeartet. Det, jeg derimod ønskede her at foredrage for Dem, er
nærmest Udbyttet af en enkelt. Mands Forskninger over Goethes
Faust, det er de Resultater, hvortil Professor Wilhelm Scherer
er kommen i sin banebrydende, tankerige Bog: »Aus Goethes
Fruhzeit« (Strassburg, 1879).

At jeg i det følgende nærmest vil dvæle ved dette Skrift
er ikke alene begrundet i, at jeg anser det for at høre til det
allervigtigste, som hidtil er skrevet om Faust, men ogsaa fordi
jeg betragter det som særlig vel skikket til at illustrere den nyere
tyske literærhistoriske Metode, til at oplyse, med hvilke Midler
den arbejder, og til hvilke Resultater den kan naa, samt endelig
til at vise dens Forhold til den nyere danske Behandlingsmaade
af literærhistoriske Spørgsmaal. Jeg skal, inden jeg gaar videre,
forsøge i korte Træk at gøre Rede for hele dette Forhold.

Det, hvorved den nyere danske literærhistoriske Metode,
saaledes som den er bleven uddannet af Georg Brandes, særlig
udmærker sig, er, at den lægger Hovedvægten paa den psykologiske
Analyse; Literaturens Frembringelser betragtes mindre som
Kunstværker end som »documents humains«, o: en Række Vidnesbyrd
om Følelser og Tanker, der vise os det væsentligste, som til en
vis given Tid foregik i Sjælene, og Brandes anfører selv som
For-maalet for sine Hovedstrømninger at give Grundridset til det 19de
Aarhundredes første Halvdels Psykologi. Det kommer i Reglen
for Brandes mindre an paa, hvad en Forfatter har fuldbragt, end
paa, hvad han har villet, og det hænder ikke sjældent, at han
lige over for et indholdstungt Digterværk kan lukke Øjet i for
store formelle Mangler, medens han omvendt ofte ikke synes at
tillægge den fuldendt kunstneriske Form den mindste Fortjæneste,
naar Indholdet forekommer ham at være af ringe Betydning. Jeg
skal som Eksempel minde om Brandes’ Omtale af Bjørnsons
»Redaktøren«; De erindrer, at hans Dom om Stykket i det hele
falder meget gunstig ud, skønt dets formelle Svagheder baade ere
mange og af særlig skæmmende Natur. Omvendt har Brandes
ikke ét godt Ord til overs for »De nygifte«, det fineste og
ynde-fuldeste Kunstværk, som Bjørnson overhovedet har skabt. Men
Brandes opholder sig kun ved de Problemer, som omhandles deri,
og dem formaar han ikke at afvinde nogen dybere Interesse. Det
er naturligvis ikke hermed Meningen at ville paastaa, at Brandes
skulde mangle Sans for Teknik og Form; tvært imod har han jo

Tilskueren. 1884. 20

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free