Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil. J. Hoffory: Den unge Goethes Faust
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vortes Ejendommeligheder. Det er ikke blot Stil og
Fremstillings-maade, han undersøger, ogsaa Sproget selv og Skrivemaaden blive
kritisk mønstrede, og de saaledes udvundne Resultater blive da
atter prøvede ved at sammenholdes med, hvad vi ellers ad
historisk Vej vide om vedkommende Forfatter eller hans Værk. Det
er, som De ser, i det væsentlige den samme Metode, som længe
har været herskende paa Filologiens Omraade ved Behandlingen
af den græske og latinske Literaturs Autorer og som i vort
Aarhundrede med saa stort Udbytte ogsaa er bleven anvendt paa de
germanske og romanske Folks middelalderlige Literatur. Det er
Scherers Fortjæneste at have gjort de samme Principer gældende
ogsaa ved Behandlingen af den nyere Literatur, medens man
tidligere i Tyskland havde betragtet de literærhistoriske Fænomener
fra et mere udelukkende filosofisk - æstetisk Standpunkt. Kan
det nu end undertiden hænde, at Fremstillingen ved slige
møjsomme filologisk-literære Undersøgelser bliver mindre flydende og
mindre let at følge, saa er til Gengæld Resultaterne i mange
Tilfælde sikrere og mindre omdisputable end de, som indvindes ad
den rent psykologiske Analyses Vej.
Men — kunde man nu her indvende — ere slige
Undersøgelser overhovedet nødvendige i saa stor Udstrækning for den
nyere Literaturs Vedkommende? Er ikke de historiske
Efterretninger om nyere Forfattere og deres Værker i Reglen saa
righoldige, at der ikke bliver synderligt Rum for filologiske
Undersøgelser? Er det nødvendigt eller ønskeligt, at øve Tekstkritik
hos Lessing og Goethe paa samme Maade som hos Horats og
Virgil? Svaret herpaa er ikke vanskeligt at give: Nødvendigheden
af slige Undersøgelser stiger naturligvis, jo længere vi gaa
tilbage i Tiden, og jo mindre vi véd om vedkommende Forfatter.
De ere nødvendigere hos Shakespeare, om hvis Liv vi saa godt
som intet vide, end hos Schiller, hvis Udvikling vi kan forfølge
fra A ar til Aar.
Men hertil kommer ogsaa et andet Moment. Den Art
Tekstkritik, som der kan være Tale om at anvende lige over for
nyere Forfattere, bestaar naturligvis ikke overvejende i
Formodninger om et Ord paa dette eller hint Sted i vedkommende
Værk skal læses paa den ene eller den anden Maade, eller i
Undersøgelser om et Udtryk har denne eller hin Betydning. Den
hele nyere Literatur foreligger jo i trykt Tilstand, saa at der
ikke bliver noget synderligt Spillerum for Afskriver-Misforstaaelser,
20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
