- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
301

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil. J. Hoffory: Den unge Goethes Faust

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

elsen af Forskellen i social Stilling mellem den rige Patriciersøn
og den fattige Præstedatter; han overvejede, hvor lidt hans Fader
vilde synes om en slig Forbindelse. Forskellen i Vilkaar traadte
især klart frem ved et Besøg, som Friederike og hendes Søster
aflægge i Strasburg, hvor de ikke ret føle sig hjemme i de uvante
Omgivelser. Det var en sand Lettelse for Goethe, da de rejste
bort igen.

Men med alt dette kommer det ikke til noget pludseligt
Brud. Forholdet løsnes ganske langsomt lidt efter lidt, som naar
Bladene falde af Træerne. Ja der høres end ikke et bebrejdende
Ord, da Goethe kort før sin Afrejse fra Strassburg aflægger et
sidste Besøg i Sesenheim, men baade Goethe og Friederike føle,
at her var noget brudt, som ikke atter kunde heles. Han rejser
bort fra Strassburg opfyldt af de bitreste Selvbebrejdelser1).

I denne Stemning vender Goethe tilbage til Frankfurt, hvor
han d. 28. Avgust efter sin Faders Ønske indgav Ansøgning om
at blive beskikket til Advokat. Hans Forretninger optog ikke
meget af hans Tid; han havde kun faa Proceser at føre, og selv
ved dem fik han Hjælp af sin Fader. Det følger ogsaa af sig
selv, at hans juridiske Forretninger ikke kunde yde ham nogen
Tilfredsstillelse i den Gæringstilstand, hvori han befandt sig. Alt,
hvad han havde oplevet i Strassburg, var ham endnu i for friskt
Minde til at han kunde komme til Ro. Shakespeares Indflydelse
kom endnu en Gang over ham med al sin betagende Magt; de
Planer, han havde udkastet i Strassburg, levede op i ham med’
fornyet Styrke, og vi se ham nu med Alvor og Kraft bringe en
af dem til Udførelse. Det var det mægtige Drama »Götz von
Berlichingen«, Ridderen med Jæmhaanden, Goethes første literære
Stordaad. Det, som giver dette Stykke sin Hovedinteresse for
os, er den gigantiske Ungdomskraft, som gennemtrænger det hele,
og som giver sig til Kende baade i Stykkets Indhold og dets
Form. Goethes Götz er den brave, af sine Modstandere bagtalte
Mand, der stedse har øvet Ret og Retfærdighed til de svages
Beskyttelse. Rigets Tilstand var fortvivlet, enhver maatte sørge for
sig selv, og Kejseren var magtesløs. Götz er tro mod Kejseren,
men hader de slette Fyrster, og naar han maa ligge under i
Kampen mod dem, vil han dø med Ordet Frihed paa Læberne.
Omkring Götz har Goethe grupperet en Række af andre Figurer,

*) Sml. ogsaa Herman Grimm: „Goethe", S. 55 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free