Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil. J. Hoffory: Den unge Goethes Faust
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
alle fulde af det pulserende Liv, som bølger igennem hele Stykket;
der er først Elisabet, Gotz’s herlige Hustru; der er Lerse, hans
trofaste Ledsager, der er Georg, den kække Rideknægt, og hvad de
alle hedde. Paa den anden Side staar den Kreds, der grupperer
sig om det bambergske Hof; Biskoppen af Bamberg, den falske
Adelheid, den vankelmodige Weislingen, Franz, den elskovssyge
Page, den tungerappe Hofnar og mange flere. Lige saa stærkt
bevæget, som Indholdet er, lige saa ujævn og springende er
Formen; der tages saa godt som intet Hensyn til Tidens og
Stedets Enhed, der er Sceneforandring for et Stykke Dialog paa
et Par Linjer; heller ikke Handlingens Enhed overholdes, idet
Weislingen, den utro Elsker — paa en Maade Goethes egen
Dobbeltgænger —, optræder som en Slags anden Hovedperson
ved Siden af Götz. Tillige ere Stykkets øvrige Hovedfigurer saa
forskelligartede og mangfoldige som vel muligt; vi finde Borgere,
Soldater og Bønder imellem hverandre, det tragiske og komiske
staar Side om Side, Sproget veksler mellem Svulst og Djærvhed.
Stykket blev til — dette Moment vil jeg særlig bede Dem
fastholde — i Slutningen af Aaret 1771, og fuld af Glæde over
det færdige Værk sendte Goethe Manuskriptet til Herder, hvis
Dom han med Længsel imødesaa *).
Dette er i Korthed Grundtrækkene af Goethes Liv i den
Periode, som gaar umiddelbart forud for Arbejdet paa Faust. Vi
have hermed set, hvorledes Goethe var rustet for den store
Opgave, som ventede paa ham; i den næste Forelæsning skulle vi
da søge at bestemme, hvilke Dele af Faust, der ere bievne til i
dette Stadium af Goethes Liv, og deraf se at faa en Forestilling
om Dramaets oprindelige Plan.
II.
Saaledes som Goethes Faust foreligger, er Digtet som
bekendt gennemgaaende affattet i Vers — for største Delen
rimede Vers — af mere eller mindre regelret Bygning. Kun den
herøm le’Scene: »Mørk Dag. Mark« danner en Undtagelse, idet
’) Angaaende Goethes Ophold i Strassburg, navnlig for saa vidt Forholdet
til Herder kommer i Betragtning, henviser jeg til den aandfulde
Fremstilling hos Wilhelm Scherer: „Geschichte der deutschen Literatur11
S. 480-500.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
