- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
303

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil. J. Hoffory: Den unge Goethes Faust

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den er affattet i en lidenskabelig, smertefuldt bevæget Prosa.
Den lyder i Peter Hansens fortræffelige Oversættelse som følger:

Mørk Dag. Mark.

Faust. Mefistofeles.

Faust. I Elendighed og Fortvivlelse! Længe ynkeligt vildfarende paa
Jorden og nu Fange! Som Misdæderske indespærret i Fængsel til grufulde
Kvaler, den hulde, usalige Skabning! Saa vidt er det kommet! Saa vidt!
-Forræderiske, usle Aand, og det har du dulgt for mig! Staa kun der og rul
med indædt Harme dine djævelske Øjne i Hovedet! Staa der og trods mig
med din utaalelige Nærværelse! I Fængsel! I uoprettelig Elendighed!
Overgivet til onde Aander og til uskaansomt dømmende Mennesker! Og mig
indluller du imidlertid i taabelige Adspredelser, skjuler hendes stigende Nød for
mig og lader hende hjælpeløst omkomme!

Mefistofeles. Hun er ikke den første.

Faust. Hund! Afskylige Udyr! — Forvandl ham, du uendelige Aand!
forvandl atter det Kryb til en Hundeskikkelse, saaledes som han paa natlig
Vis fandt Behag i at luske foran mig. at krumme sig for den intet anende
Vandrers Fødder og hænge sig om den faldendes Skuldre. Forvandl ham igen
til hans Yndlingsskikkelse, at han maa krybe i Sandet for mig paa sin Bug, at
jeg maa træde paa ham med min Fod, den fordømte! — Ikke den første! —
Jammer! Jammer! ufattelig for en Menneskesjæl, at mere end én Skabning er
sunken ned i denne Elendigheds Dyb, at ikke den første, der vred sig i Dødens
Kval for den evige Forbarmers Øjne, kunde gøre Fyldest for alle de øvriges
Brøde! Mig trænger gennem Marv og Ben alene denne enes Ve; du haaner
med roljgt Grin de Tusenders Skæbne!

Mefistofeles. Nu er vi nok igen ved Enden af vort Vid, dér hvor
Forstanden slaar Sludder for jer Mennesker. Hvorfor giver du dig i Lag med
os, naar du ikke kan gennemføre det? Du vil flyve og er ikke hagrdet mod
Svimmelhed? Er det os, der har trængt os paa dig, eller dig, der har trængt
dig paa os?

Faust. Skær ikke saaledes Tænder ad mig, dit graadige Dyr! Jeg
væmmes ved det! — Du store, herlige Aand, som undte mig at se dit Aasyn,
du, som kender mit Hjærte og min Sjæl, hvorfor lænker du mig til denne
skændige Følgesvend, som fryder sig ved Skade og kvæger sig ved Fordærv?

Mefistofeles. Er du saa færdig?

Faust. Red hende! eller ve dig! Den grueligste Forbandelse over dig
i Aartusender!

Mefistofeles. Jeg kan ikke løse Hævnerens Lænker, ikke aabne hans
Rigler. — Red hende! Hvo var det, der styrtede hende i Fordærvelse? Mig
eller dig?

F aUSt scr sig vildt omkring;.

Mefistofeles. Griber du efter Tordenen? Vel, at den ikke blev givet
jer elendige dødelige! At knuse den, der uskyldigt kommer dem i Vejen, er
jo Tyranners Maade at give sig Luft paa, naar de ingen anden Udvejvéd.

Faust. Bring mig til hende! Hun skal befries!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free