Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil. J. Hoffory: Den unge Goethes Faust
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mefistofeles. Og Faren, du udsætter dig for? Vid! end hviler
Blodskyld over Staden fra din Haand. Over den myrdedes Grav svæve Hævnens
Aander og lure paa Morderen, naar han kommer tilbage.
Faust. Ogsaa dette af dig? Alverdens Mord og Død over dig, Uhyre!
Før mig dér hen, siger jeg dig, og befri hende!
Mefistofeles. Jeg skal føre dig dér hen, og hør, hvad jeg kan gøre!
Har jeg al Magt i Himlen og paa Jorden? Slutterens Sanser skal jeg
om-taage; tag saa Nøglerne og før hende ud med Menneskehaand. Jeg skal holde
Vagt. Troldhestene ere beredte, jeg bortfører eder. Det mægter jeg.
Faust. Op og herfra.
Den mærkelige Kendsgerning, at den nævnte Scene er affattet i Prosa,
har naturligvis allerede i lang Tid tildraget sig Goetheforskemes
Opmærksomhed og været Genstand for deres Overvejelse.
Saaledes ytrer Goethes Biograf G. H. Lew es i sit Værk om Goethes
Levned (den tyske Udgave, S. 374): »En Ejendommelighed ved
denne Scene fortjæner særlig at fremhæves: den er det eneste
Stykke Prosa i det hele Værk; — hvad kan have foranlediget
Digteren hertil? Jeg troede først, at Aarsagen laa i Scenens
Natur, men Udtrykkets lidenskabelige Kraft synes at kræve
Verse-formen, og Scenen i Auerbachs Kælder er dog sikkerlig af mere
prosaisk Natur end denne. Spørgsmaalet maa altsaa forblive
ubesvaret, og æstetiske Kritikere kunne øve deres Skarpsindighed
derpaa.« Det Problem, som Lewes her har peget paa, men ikke
har formaaet at løse, er blevet optaget af Wilhelm Scherer i
hans geniale Afhandling: »Der Faust in Prosa« (i »Aus Goethes
Fruhzeit«, Strassburg 1879), hvori han ikke alene forklarer os
Grunden til, at den nævnte Scene er affattet i Prosa, men ogsaa
paaviser, at den indeholder Nøglen til Forstaaelsen af hele den
oprindelige Plan til Faust, som i meget væsentlige Henseender var
forskellig fra den senere.
At Scenen »Mørk Dag. Mark« er digtet i Prosa ligger ikke,
som Lewes først formodede, i dens Indhold, men har sin Grund
i den Tidsperiode, hvori den er bleven til. Det lader sig nemlig
baade af ydre og indre Grunde gøre klart, at det nævnte Optrin
hører til Digtets allerældste Bestanddele. Rigtig nok mangler det i det
Fragment af Faust, som Goethe offentliggjorde i Aaret 1790, men
at det den Gang ikke var uskrevet, fremgaar af en Bemærkning
af Wieland fra 1796, som ytrer, at Goethe har udeladt de
inter-essanteste Scener, f. Eks. den i Fængselet, hvor Faust bliver saa
rasende, at han endogsaa indjager Mefistofeles Skræk. Hermed kan
kun dette Optrin være ment. Det er rigtig nok en Vildfarelse, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
