Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil. J. Hoffory: Den unge Goethes Faust
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den oprindelige Götz i saadanne Ting, som Goethe senere har
fjærnet. Jeg skal anføre nogle Eksempler. »Gottfried af
Berlichin-gen« af 1771 er opfyldt med Overdrivelser af lignende Art, som vi
træffe dem i Schillers »Røvere« og i saa mange andre Værker fra
Sturm- und Drangperioden, og hvoraf vi i vor egen Literatur
finde en Genklang hos Joh. Ewald. Ganske det samme er, som
De vil mindes, Tilfældet med Prosascenen i Faust. For ret klart
at stille Dem Ligheden for Øje, skal jeg her anføre et af de
Scenefragmenter, som Goethe i den senere Bearbejdelse har
fjærnet. Jeg vælger hertil et Stykke af den Scene i femte Akt,
hvor Metzler, en af Høvdingerne i Bondekrigen, haanlig afviser
en Adelsmands Hustru, der anraaber ham om Barmhjærtighed
for sin Ægteherre, der er i Fangenskab sammen med adskillige
andre Adelsmænd.
Metzler. Barmhjærtighed? Det skal være Løsenet, naar vi myrde dem.
Hustruen. Ve, ve!
M. Ligesom din Mand, den giftige Drage, kastede min arme Broder og
endnu tre ulykkelige i det dybeste Taarn, fordi de i deres Hungers Kvide
havde røvet en Hjort i hans Skov til Føde for deres stakkels Kvinder og Børn! —
Vi jamrede og bad. Saaledes knælede den arme Kvinde, som du, knæler, og
saaledes stod den Nidding, som jeg staar. Ikke vilde jeg bytte denne Plads
for en Stol i Himlen. Da tiggede ogsaa vi om Barmhjærtighed, og mere end
én Dreng jamrede dertil. Den Gang lærte jeg, hvad jeg nu øver. Han stod,
den Usling, som en Jærndjævel stod han og haanede os med et Grin. De skal
raadne i levende Live og dø Hungersdøden i Taarnet, raabte han
tænderskærende. Den Gang var der ingen Gud i Himlen for os, nu skal der heller
ingen være for ham.
Som De ser, er her Stil og Udtryksmaade af ganske samme Art
som i den prosaiske Faustscene. Særlig karakteristisk er det, at
de optrædende Personer kaste om sig med store Tal, især for at
antyde uhyre Tidsrum. »Om jeg såa et Aarhundrede bløde, —
min Hævntørst vilde ikke være slukket«, siger Metzler et andet
Sted i samme Scene om de ulykkelige Adelsmænd (42, 185).
Vinden opfordres til at jage de myrdedes Sjæle tusend Aar
omkring Jordens Kreds (ibid. 190). Alle slige Steder ere, som
bemærket, fjærnede i den senere Affattelse. I Faustscenen træffe vi
paa ganske lignende Vendinger: »Du haaner med et roligt Grin
de Tusenders Skæbne«, siger Faust til Mefisto. Og paa et andet
Sted: »Den grueligste Forbandelse over dig i Aartusender.« Der
kunde endnu anføres adskillige andre Overensstemmelser, men
de her nævnte ville være tilstrækkelige til at vise, hvor over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
