- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
307

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil. J. Hoffory: Den unge Goethes Faust

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ordentlig nært vor Prosascene er beslægtet med den første
Affattelse af »Götz von Berlichingen«. Vi tør heraf med Sikkerhed
slutte, at Scenen maa være bleven nedskrevet, før Goethe gav
sig til at omarbejde sin »Götz«, ti det er utænkeligt, at en Digter,
der er enig med sig selv om at fjærrie Overdrivelser og
Udvækster som de nysnævnte af et af sine Arbejder, skulde ville digte
ganske lignende Ting fra nyt af ind i et andet af sine Værker.
Scenen er altsaa bleven til før 1773, rimeligvis i Slutningen af
1771 eller Begyndelsen af 1772, og er følgelig en Lævning af
Goethes allerældste Optegnelser til Faust. Vi maa derfor
analysere dens Indhold saa nøje som muligt for at søge at faa en
Forestilling om Dramaets oprindelige Plan.

Gretchen er i Følge Prosascenen indespærret i Fængsel;
forhen var hun længe ynkeligt vildfarende paa Jorden. Dette
sidste Motiv har Goethe som bekendt senere fuldstændig ladet
falde. Faust anraaber en Aand: »du uendelige Aand«, »store,
herlige Aand«. Denne Aand har vist sig for ham; han kender hans
Hjærte og hans Sjæl og har givet ham Mefisto til Tjæner,
smed-det ham til denne skændige Følgesvend. Mefisto kaldes:
forræderske, usle Aand, Orm, skændige Følgesvend. Han ruller med
indædt Harme de djævelske Øjne rundt i Hovedet, han skærer
graadigen Tænder ad ham. Han formaar ikke alt: »har jeg al
Magt i Himlen og paa Jorden?« Han er altsaa ingen Djævel,
men en Aand, som fryder sig ved Skade og kvæger sig ved
Fordærv. Faust har trængt sig ind paa Aandeverdenen, ikke
omvendt. Han maa altsaa have manet Aanden frem.

Gud er den evig forbarmende lige over for den dømmende
følesløse Menneskehed. Gretchen er overgivet til onde Aander.
Mefisto vil omtaage Slutterens Sanser; Faust skal bemægtige sig
Nøglerne og føre den ulykkelige ud. Mefisto vil bortføre dem paa
sine Troldheste.

Som De ser, stemmer Slutningen af Tragediens 1ste Del
i den Form, som den senere fik, ganske med den Plan, som
lader sig uddrage af Prosascenen. I det gribende Optrin i Fængselet,
som afslutter 1ste Del af Faust, se vi jo netop Gretchen i
Vanvid og Fortvivlelse, medens Faust søger at befri hende og Mefisto
staar beredt med Troldhestene. Derimod afviger Tragediens
Begyndelse i væsentlige Henseender fra den ældste Plan; navnlig
synes Mefistos Stilling oprindelig at have været en hel anden, end
den senere blev. Men et af de allerførste Optrin stemmer paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free