- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
308

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil. J. Hoffory: Den unge Goethes Faust

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det nøjeste overens med den ældste Plan, nemlig Scenen med
Jordaanden, som jo i Tragediens endelige Form indtager en
besynderlig isoleret Stilling og bliver uden videre Følger for
Handlingens Gang. Vi saa af Prosascenen, at Faust har trængt sig
ind paa A åndeverdenen, at han har manet Aanden, og at Aanden
viste sig for ham. Ganske det samme se vi foregaa i Tragediens
Begyndelse. Men Scenen med Jordaanden stemmer ogsaa i en
anden Henseende og paa en endnu mærkeligere Maade overens
med Prosascenen. Naar vi nemlig betragte det Afsnit af Fausts
Monolog, som gaar forud for Jordaandens Tilsynekomst, ville vi
finde, at Linjerne vel ere afdelte, som om det var Vers, men at
det i Virkeligheden ligefrem er Prosalinjer uden Rim eller metrisk
Struktur. Det hedder her (Faust I (Reclam) S. 15):

Es wölkt sich uber mir — der Mond verbirgt sein Licht — die Lampe
schwindet! Es dampft. — Es zucken rothe Strahlen mir um das Haupt — es
weht ein Schauer vom Gewölb herab und fasst mich an! Ich fuhl’s, du
schwebst um mich, erflehter Geist! Enthulle dich!

Paa »Geist« følger der saa et Rim, og dermed fortsættes igen
Rimenes Række, indtil Scenens Slutning, hvor Faust styrter
sammen med Udraabet:

Nicht dir? Wem denn? Ich Ebenbild der Gottheit! Und nicht
ein-mal dir!

som jo ligeledes er i Prosa og uden Rim.

Det fremgaar heraf paa det klareste, at ikke alene Scenen
»Mørk Dag. Mark«, men ogsaa andre Afsnit af Faust fra først af
vare affattede i Prosa. Og den Omstændighed, at netop et Stykke
af Scenen med Jordaanden, der ogsaa af indre Grunde maa regnes
til Dramaets ældste Bestanddele, endnu foreligger os i prosaisk
Form, gør det dobbelt sandsynligt, at Faust i sin ældste Skikkelse
helt igennem har været affattet i Prosa, og at Goethe først
senere har omsat Digtningen i Verseform og givet den den Skikkelse,
hvori den foreligger i Udgaven af 1808.

Af det anførte Sted fremgaar det tillige, at Jordaandens
første Aabenbarelse efter den oprindelige Plan ligesom i den
senere Bearbejdelse foregik i Fausts Studereværelse (»die Lampe
schwindet*, »es weht ein Schauer vom Gewölb herab«). Men
Aandens Tilsyneladelse var oprindelig ikke saa resultatløs som i
den senere Affattelse, den var afgørende for Fausts videre Skæbne.
Jordaanden har, som vi saa af Prosascenen, givet Faust Mefisto

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free