Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil. J. Hoffory: Den unge Goethes Faust
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fordelene ved det omvankende Liv, medens han lige over for
Fausts Attraa efter Aandesyner giver ham Anvisning paa
Fremtiden. Derefter har da Mefisto paa ny præsenteret sig i Fausts
Studereværelse, hvorefter Overgangen skete til det, som i
Fragmentet fulgte den store Lakune.
Dette var altsaa den Maade, paa hvilken Goethe i Aaret
1800 tænkte paa at udføre Disputationsscenen og hvad dertil
hører. Men det lader sig med Sikkerhed godtgøre, at Goethes
oprindelige Plan her var en ganske anden. Nøglen til
For-staaelsen af den oprindelige Sammenhæng finde vi i en Ytring af
Faust i 2den Dels første Akt. Faust tænker her tilbage paa sin
tidligere Universitetsvirksomhed, erindrer sig, hvorledes han maatte
høre og lære tomme Ord, medens der rejste sig forbitret
Modstand, naar han forsøgte fornuftigt at fremstille, hvad han havde
set; han mindes, at pinlige Oplevelser, »hæslige Streger«, som han
kalder det, have tvunget ham til at opsøge Skovens Ensomhed,
hvor han da til sidst, for ikke at være helt forladt og fortvivlet,
maatte give sig Mefisto i Vold. Det kan efter hele
Sammenhængen ikke være tvivlsomt, at de hæslige Streger, som Faust
her taler om, vare ubehagelige Universitetsoplevelser: han har
kækt foredraget sin højere Indsigt og maattet lide Forfølgelse
derfor. Scherer formoder nu højst skarpsindig, at det
oprindelig var Goethes Hensigt at lade Konflikten komme til Udbrud i
en Disputationsscene, i hvilken Faust, der var gjort dristig ved
Jordaandens Aabenbarelse, gik for vidt og angreb den døde
Fakultetsviden, i Modsætning til hvilken han da har prist Natur og
Aand som Erkendelsens Kilder. Det tør da antages, at han er
stødt paa hæftig Modstand og derved har ladet sjg henrive til at
meddele, hvad han selv har oplevet og erfaret. Men herved gav
han sig til Kende som trolddomskyndig; hans Liv var i Fare, og
han havde ingen anden Udvej end at flygte. I Ensomheden
søger han da at hidføre en ny Aabenbarelse af Jordaanden. En
saadan fandt nu vel ikke Sted, men Mefisto kom som Afsending
fra Aanden og reddede Faust fra Fortvivlelse og maaske fra
Selvmord. Det er uden Tvivl en Reminiscens fra den oprindelige
Plan, naar Mefisto i Scenen »Skov og Hule« siger til Faust: »For
Fantasiens Kriblen i dit Ho’de har jeg dig dog saa temmelig
kureret, og uden mig var du fra denne Klode for længe siden
afmarcheret«. Naar vi nu i Korthed skulle rekapitulere Gangen i Goethes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
