- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
311

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil. J. Hoffory: Den unge Goethes Faust

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

oprindelige prosaiske Faust, for saa vidt vi hidtil have kunnet
rekonstruere den, bliver Udviklingen altsaa følgende.

Stykket aabnedes med en Monolog af væsentlig samme
Indhold som den nuværende; derpaa følger Jordaandens
Aaben-barelse, som ender med, at Faust styrter afmægtig sammen.
Derpaa fulgte da Disputationsscenen, i hvilken Fausts Forhold til
Aandeverdenen kommer for Dagen, saa at han maa flygte til
Skovens Ensomhed. Her kommer Mefisto til ham som Afsending
fra Jordaanden. Hensigten med hans Mission var, som vi nys
saa, at fordrive Fausts Griller og faa ham til atter at forlade
Ensomheden. Hovedindholdet af den sidste Del af Tragedien,
efter at Faust har faaet Mefisto som Følgesvend, kan jo i
Stykkets senere Form sammenfattes i Ordet Gretchen. Det samme
var, som vi nu skulle se, Tilfældet i den ældste Affattelse, og vi
finde ogsaa i Gretchenscenerne hele sammenhængende Stykker,
som Goethe ganske vist har ladet afdele, som om det var Vers,
men som i Virkeligheden hverken indeholde Rim eller Rytme,
og som uden Tvivl ere ordrette Lævninger af den oprindelige
Prosa affattelse. Det første Sted findes i Scenen i Marthas Have
(Faust I (Reclam), S. 90) i Dialogen mellem Faust og Margarete:

Margarete (fahn fort). Liebt mich — Nicht — Liebt mich — Nicht —

(Das letzte Platt ausrupfend, mit holder Freude) Er liebt mich!

Faust. Ja. mein Kind! Lass dieses Blumenwort dir Götter-Aussprueh
sein. Er liebt dich! verstehst du, was das heisst? Er liebt dich!

(Er fasst ihre beiden Hände).

Margarete. Mich uberlåuft’s!

Faust. O schaudre nicht! Lass diesen Blick, lass diesen Händedruck
dir sagen, was unaussprechlich ist: sich hinzugeben ganz und eine Wonne zu
fuhlen, die ewig sein muss! ewig! — Ihr Ende wurde Verzweiflung sein. Nein,
kein Ende! Kein Ende!

Det andet Sted staar i Katekisationsscenen. Det er Fausts
berømte Tale (Faust I (Reclam), S. 98):

Wer darf ihn nennen? und wer bekennen: ich glaub’ ihn. * Wer
em-pfinden und sich unterwinden zu sagen: ich glaub’ ihn nicht? Der
All-umfasser, der Allerhalter. fasst und erhält er nicht dich, mich, sich selbst?
Wölbt sich der Himmel nicht dadroben? Liegt die Erde nicht hierunten fest?
Und steigen freundlieh bliekend ewige Steme nicht herauf? Schau’ ich nicht
Aug’ in Auge dir, und drängt nicht alles nach Haupt und Herzen dir, und
webt in ewigem Geheimniss unsichtbar sichtbar neben dir? Erfflll davon dein
Herz, so gross es ist, und wenn du ganz in dem GefOhle selig bist, nenn’ es
dann, wie du willst, nenn’s Gliick! Herz! Liebe! Gott! ich habe keinen Namen
daför! Gefuhl ist alles; Name ist Schall und Rauch, umnebelnd Himmelsgluth.

21*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free