- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
313

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil. J. Hoffory: Den unge Goethes Faust

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

trin ogsaa efter det ældste Udkast har haft skæbnesvangre
Følger: det rører sig svulmende under hendes Hjærte, og Moderen
har hun dysset i Slummer, saa at hun sov ind til den lange,
lange Kval. Hun maa altsaa ligesom i den senere Affattelse have
faaet en Sovedrik af Faust og har da formodentlig ved et
ulykkeligt Træf hældt for meget i Skaalen, saa at Moderens Død blev
Følgen deraf.

Efter at Gretchen i Domkirken er sunken afmægtig
sammen, tør vi i Følge Scenen »Mørk Dag. Mark« antage, at hun
har forladt Byen for at skjule sin Skam. Hun flakker omkring,
dræber i Vanvid sit Barn, og bliver derpaa grebet og kastet i
Fængsel. Imidlertid slæber Mefisto Faust omkring til hæslige
Adspredelser. Han erfarer Gretchens Skæbne og iler hen for at
befri hende af Fængselet, men hun vægrer sig ved at følge ham;
— Tiden forløber, Faust maa bort og forlade hende i Elendighed.

Her er imidlertid et dunkelt Punkt: hvorledes erfarer Faust
Gretchens Skæbne? Det kan ikke have været Goethes Hensigt
at lade Spørgsmaalet henstaa uafgjort. Den store Prosascene,
hvorfra vi gik ud, begynder, som De vil erindre, med Ordene: I
Elendighed og Fortvivlelse! Længe ynkeligt vildfarende paa
Jorden og nu Fange! Faust maa altsaa nylig have erfaret det
skrækkelige, han taler under det første Indtryk af det oplevede. Heraf
følger det da, at Opdagelsen maa være foregaaet for Tilskuernes
Øjne, og at altsaa Begyndelsen af Prosascenen mangler; vi har kun
Scenens sidste Halvdel. Men hermed er endnu intet oplyst med
Hensyn til Maaden, hvorpaa Faust kommer til Kundskab om
Gretchens Skæbne. En Antydning af, hvorledes Goetbe har tænkt
sig dette Forhold, finde vi etsteds i Scenen i Valgborgsnatten.
Faust ser her, som De vil erindre, midt under Dansen en
Taage-skikkelse, en ung Kvinde, staa alene i det fjærne. Hun har om
Halsen en Snor saa rød som Blod og ikke bredere end en
Knivsryg. Faust tror i denne Skikkelse at genkende Gretchen, men
Mefisto beroliger ham med, at det blot er et Fantom, og slæber
ham med sig til nye Adspredelser. At det imidlertid oprindelig
var Goethes Hensigt at behandle dette Motiv nøjere, se vi af et
herhenhørende Udkast, som endnu er os bevaret. Heri hedder
det: »det nøgne Idol. Hænderne paa Ryggen . . . Hovedet
falder af ... . Snadren af Djævieunger. Derved erfarer Faust.« Det
var altsaa Goethes Hensigt i et Syn i Valgborgsnatten at vise

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free