- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
314

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil. J. Hoffory: Den unge Goethes Faust

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Faust den Skæbne, som truede Gretchen, og derved at rivé ham
ud af den Tummel, hvori han befinder sig.

Men vi kunne komme Spørgsmaalets Løsning endnu
nærmere ved at betragte den mærkelige lille Scene: »Nat. Aaben
Mark«, som i den endelige Affattelse følger umiddelbart efter den
store Prosascene: De husker Sceneriet: Faust og Mefisto suse

forbi paa sorte Heste i levende Samtale (Faust I (Reclam), S. 126):

Faust. Was vveben die dort um den Rabenstein?

Mef. Weiss nicht, was sie koehen und schaffen.

Faust. Schweben auf, schweben ab, neigen sieh, beugen sich.

Mef. Eine Hexenzunft.

Faust. Sie streuen und weihen.

Mef. Vorbei, vorbei!

Det er klart, at denne Scene indeholder Hentydninger til
Gretchens Skæbne: Ravnestenen er Retterstedet, hvor om Ravnene
sværme; Hekseforsamlingen indvier med sælsomme Ceremonier
Pladsen til den forestaaende Henrettelse. Faust ønsker at erfare,
hvad Heksene have for, men Mefisto trænger ham forbi. Men
hele Scenen passer ikke ret ind i Sammenhængen; den staar saa
underlig/løsreven mellem Scenen »Mørk Dag. Mark« og
Fængselsscenen, og hverken Faust eller Tilskuerne erfare noget nyt deraf.
Det er ogsaa paafaldende, at Mefisto her, hvor de ere undervejs
for at befri Gretchen, skulde have større Hastværk end Faust,
og det er helt utroligt, at Faust ikke selv skulde gætte, hvad
Heksene have for. Alle disse Vanskeligheder forsvinde, naar vi
med Scherer antage, at dette Stykke oprindelig har været
bestemt til at danne Begyndelsen til den store Prosascene. Gangen
vilde da være følgende: Faust og Mefisto komme i
Nærheden af Retterstedet og Faust vil se, hvad Heksene foretage sig.
Mefisto, der vil forhindre, at han erfarer noget om Gretchens
Skæbne, søger at drage ham bort med sig, men — saaledes
maatte da Fortsættelsen have lydt — Faust lader sig ikke slæbe
med, han træder nærmere og erfarer af Heksenes Taler, hvilken
Skæbne der truer Gretchen. Heksene flygte, og nu er det at
Faust bryder løs: I Elendighed og Fortvivlelse! Længe ynkeligt
vil dfarende paa Jorden og nu Fange o. s. v. At Dialogen ved
Ravnestenen i Virkeligheden hører sammen med Scenen »Mørk
Dag. Mark«, bestyrkes ogsaa ved den Omstændighed, at den
ligesom denne er affattet i Prosa. Vi have altsaa her et nyt, ordret
bevaret Brudstykke af Goethes ældste prosaiske Udkast af Faust.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free