- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
315

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil. J. Hoffory: Den unge Goethes Faust

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Naar vi til Slutning endnu en Gang genkalde os Dramaets
Hovedmomenter efter den oprindelige Plan, som vi her have søgt
at rekonstruere, saa se vi, at Gretchens Tragedie paa nogle
mindre væsentlige Afvigelser nær var den samme i Goethes
ældste Udkast som i den senere Affattelse. Dette kan heller ikke
forundre os, naar vi mindes, under hvilke Omstændigheder
Goethe første Gang konciperede og nedskrev disse Scener. Det
var Friederike og hans eget Forhold til hende, som han her
gengav i digterisk Fremstilling. Naturligvis er der ikke Tale om,
at Goethes Skyld i Forholdet til Frederike kan sammenlignes
med Fausts Brøde lige over for Gretchen, men Goethe har
digterisk ført Forholdet ud i de yderste Konsekvenser, som det i
Virkeligheden kunde have faaet. Afsnittet om Gretchen i Faust
er ligesom Goethes digteriske Bod for den Brøde, som tyngede
paa ham’).

Derimod ere Dramaets to andre Hovedpersoner væsentlig
forskellige fra, hvad de blev til i den senere Bearbejdelse.
Mefisto er ingen Djævel men en Aand, der glæder sig, naar det
gaar andre ilde. Faust er den gærende, revolutionære Gransker,
der vil udforske Naturens Hemmeligheder, der har beskæftiget
sig med alle Videnskaber, med Jurisprudens, med Teologi, med
Fysik, uden at føle sig tilfredsstillet ved nogen af dem. Først
da han træder i Forbindelse med Mefisto er det, at der begynder
et helt nyt Liv for ham. Det er ikke vanskeligt at se, at det er
Goethes Forhold til Herder, der har afgivet Grundlaget for dette
Afsnit af Tragedien; Goethes egen gærende Uro i Begyndelsen
af hans Strassburger-Ophold frembyder betydelige Lighedspunkter
med Fausts Tilstand, saaledes som den er skildret i den første
Monolog, og der kan ikke være nogen Tvivl om, at Meflstos
skærende Ironi og overlegne Haan i det væsentlige maa føres
tilbage paa Herders Maade at optræde paa lige over for Goethe.

Hvorledes Tragedien efter den oprindelige Plan skulde
ende, kunne vi ikke sige med fuldkommen Bestemthed. Men da
det betones, at Gud er den evige Forbarmer, kan det ikke
antages, at Stykket skulde slutte med, at Faust bliver fordømt,
saaledes som Tilfældet er i den gamle Folkebog om Dr. Faust.
Det tør heller næppe antages, at Faust, saaledes som det sker i
den senere Affattelse, ender med at dø som Fyrste og Hersker

’) Sml. Herman Grinun: „ Goethe", S. 467.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free