- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
317

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - E. A. O. Skram: J. Lie, „Familien paa Gilje“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

A n m æ 1 d e 1 s fl r.

Jonas Lie: „Familien paa GiJje“.

Et Interiør fra Firtiaareoe.

(Gyldendalske Boghandels Forlag.)

Det er en i høj Grad fængslende Bog, Jonas Lie her har
sendt ud i Verden. Der er østlandsk Bjærgluft i den og den
store Naturs Syner og Lyde. Alvoren rejser sig som et grønklædt
Fjæld i Bogen; kan man naa der op, faar man Fred, men det
koster et Liv og et Par Menneskers Lykke. Imidlertid gaar Livet
nok saa siideligt nede i Lavningen. Historien er fortalt i et Sprog,
der virker betagende ved sin Sundhed. Lies Prosa er som en
brunkindet ung Svend, der er fri og fin og lun. Hans Ord ejer
en Velklang, der døver Modsigelse, og de maa i al Høviskhed
kunne føre en Kvinde, hvor hen det skal være. Kun synes man
at maatte gøre den Indvending imod Formen, at den er for
frejdig; vi staar for pludselig foran en brat Afgørelse og burde vist
nok tidligere være bievne varede ad, for hvad der vilde komme.

Forfatteren har kaldet sin Fortælling et »Interiør fra
Firti-aarene«, det er det mindst gode ved Bogen; af historisk Stof
rummer den ikke meget. Der er aandet let hen en vis Stilfuldhed
over nogle Damebreve, en til Husbehov skønhedssøgende
Livsbetragtning, som man kan indrømme hører mere vore Fædres
Tid til end vor egen, men ellers er der hverken i Personernes
Tankegang og Vaner eller i de Begivenheder, Fortællingen fører
med sig, synderligt, der tvinger Læserens Forestillinger de firti Aar
tilbage, som Titelbladet angiver. Familien paa Gilje lever saa
højt oppe i Norges Bjærge, at denne Fjæmhed er nok til at for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free