- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
318

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - E. A. O. Skram: J. Lie, „Familien paa Gilje“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

klare, hvorfor Livet dér ikke er efter sidste Mode, og den
Forbindelse, Familien kommer i til Omverdenen, særlig Kristiania,
kunde efter sin Natur lige saa godt være spunden af moderne
Traade, som være knyttet af de falmede Baand fra vore
Bedstemodres gode Dage, som Forfatteren har ledt frem. Men Sagen
er, at Lie har villet have Fred over sin Fortælling, derfor har
han skudt den saa langt tilbage, og saa har han ønsket at se sine
Personer ældes eller dø, inden han forlader dem. Er man ikke
hvas i sine Fordringer, tager den lette Udpyntning i gammeldags
Stil sig imidlertid behagelig ud.

Der er udført et Mesterstykke af Fortællekunst i »Familien
paa Gilje«. Lie har taget fast Stade paa Chefsgaarden i Bygden
dér og forlader saa ikke mere denne Plads, saa længe
Fortællingen varer. De unge Fugle flyve fra Reden, og Fortællingen
følger dem, men Fortælleren viger ikke ud fra sit valgte
Opholdssted. I Sommerdagens Solsteg, naar Jenterne gaar barbenede og
skurer Mælkeringe ved Brønden, i Juledagenes Kulde, naar
Sne-skavle hænger ud over Tagrenden, og Sneploven har gaaet i
Kongevejen, i Vaar og Høst er Lie paa Gilje, fortæller om
Kaptejnen og hans Frue, og næsten uden at vi mærker hvorledes, er
Inger Johannas Roman og Thinkås med bleven os berettet. Der
er store Huller i vor Viden, det er under tilfældige Besøg, ved
Stumper og Stykker af Breve, ved løsrevne Samtaler om huslige
Sager, naar der gøres Forberedelser til Afrejse, eller naar man
venter en kærkommen Gæst, i Slagtetid og Ferietid, at vi faar
Lejlighed til at erfare det, som dybest interesserer os. Til sidst
er det os, som om vi selv ude fra for Aar tilbage var kommen
til Bygden, havde slaaet os ned dér og ikke senere forladt Gilje,
vi tager kun Del i Livet uden for, naar vi hører, at de andre
oplever noget. Lie har draget en Tryllering om os, en Del af de
optrædende Personer kender vi ikke en Gang, har aldrig set dem
kun hørt om dem, og vi forlanger dog ikke at vide bedre Besked.
Det er en Fortællemaade, som vilde have gjort det af med
næsten en hvilken som helst anden Forfatter alt i tredje eller fjærde
Kapitel, Lie fører det igennem til det fjortende, og netop ved den
delvise Utydelighed, hvori han lader største Delen af de to
Romaner foregaa, som Bogen rummer, naa’r han at frembringe
Livets egen Virkning. Hvor ofte staar man med alle Traadene til
en Begivenhed i sin Haand? Mellem Lie og Læseren er der den
Finhed, at han forudsætter saa overordentlig meget og forud-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free