- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
319

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - E. A. O. Skram: J. Lie, „Familien paa Gilje“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sætter bestandig rigtigt, vor Fantasi er fangen, med et lille Ord
nu og da tvinger han den til at gøre Tjæneste for de dramatiske
Skildringer, som han har sparet.

Som sagt, det vilde ikke være raadeligt for andre at følge
Lie i denne Fremgangsmaade, og sit Held opnaar han ogsaa kun
ved indtil det yderste at udbytte sin store Ævne som Fortæller.
Han fortæller om Gilje op og op igen, lidt og lidt ad Gangen, i
korte, slaaende Træk. Det er ham en Fryd at give os fuld og
rund Besked om Chefsgaardens ydre og indre Liv; men bestandig
er han Iagttager, ikke Forklarer. Det bider sig fast for
Anskuelsen, hvad han meddeler, Billederne staar i klare
Former, der er ikke Usikkerhed skabt, men altid har vi Fortælleren
for os. Der er et stærkt personligt Præg over Bogen. Lie lader
ikke uden videre Tingene gælde for hvad de er. Han gør dem
mildere, elskværdigere, om man saa kan sige, end Livet giver
dem. Men det sker ikke paa de daarlige Forfatteres Manér med
en fast Hensigt om at ville komme til det og det Resultat, han
narrer ikke sig selv og ingen i Bogen. Der skjules intet, det er
en Undermaling, der anvendes, ens for alle Genstandene, de staa
i det rette Forhold til hinanden, Foredraget er kun anlagt efter
hans eget personlige Behag; det er nu hans Maade at fortælle
paa, han fordrer, at vi andre skal kunne forstaa. Der gaar en
munter Tone gennem Bogen, og Beretningen om Familien paa
Gilje er dog saa sørgelig. Det er en Hverdagshistorie om to
unge Piger, som ingen Lykke naa’r i Livet.

Naturligvis svarer Arten af det Indtryk, Bogen gør, til den
Plan, hvorefter den er skreven. Lie har villet give et
Forgrundsbillede.

Lie er som Iagttager klog og koldblodig. Han har set
meget, hans Sprog er roligt, som Forfatterindividualitet er han
vokset betydelig i de sidste Aar. »Adam Schrader«, »Livsslaven*
og »Familien paa Gilje« betegner en Udvikling i Romanskrivning
af udmærket Art. Der er nu et Indhold i hans Ord, som hæver
ham over det ikke helt ægte, blødt virtuosmæssige, som han i
sine Fortællinger fra Nordland og i Søhistorierne havde slaaet sig
til Ro med. »Familien paa Gilje« er det mest modne af hans
Arbejder, og det er det ikke mindst ved sin Begrænsning. Hari
har ikke villet give mere, end hvad han tilforladelig vidste;
Kaptejnen og hans Frue, Livet paa Gilje er ham nærværende som
hans eget Jeg, de unge Menneskers Forhold staar ham fjæmere,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free