- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
321

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - E. A. O. Skram: J. Lie, „Familien paa Gilje“ - Cand. E. Slomann: H. Schwanenflügel, „Oldtidens Kulturhistorie“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fjældene, tag endelig Kaptejnens sidste Køretur, da gamle Svarten
bliver staaende i Vejen med Tømmerne helt ned over Forbenene,
vender Hovedet og forundret ser paa sin Herre, som ligger død
bag over i Karjolen — det er Malerier, som er lige saa rene i
Farverne som Werenskiolds, lige saa personlig vederhæftige og
overragende andres i Livagtighed.

Gamle Fruen har Lie tegnet med stor Kærlighed, sdbi han
har set hende, men der synes her at mangle en sidste
Fuldendelse. Der er noget i denne sammensat kuede Natur, som ikke
ret vil løsne sig fra Lærredet, man beholder et Spørgsmaal
tilbage, om hvor hendes Elskværdighed begynder, og hvor den
ender. Hun interesserer i højere Grad end Kaptejnen, fordi hun
er en finere Natur, men i samme Grad ens Videbegærlighed
stiger, i samme Grad drager hun sig bort fra den sidste Forstaaelse.
Lies Kunst har her ikke fuldt slaaet til, den er noget mindre
haandfast i sin Fremgangsmaade over for hende, end man kunde
ønske. Imidlertid er Billedet af Fruen god Kunst som alt i
denne Bog.

Det skulde vel i det hele være det, man maatte indvende
imod »Familien paa Gilje«, naar man vilde anke over noget, at
der er mere Liv end Styrke i den, mere slanke Muskler end
spændte. Det er nu imidlertid saa Lies Ejendommelighed, han
er ikke senestærk som Bjørnson og ikke skarp elegant som
Kielland, han er sig selv, den yngste — ikke i Aar — af de tre,
den elskværdige blandt Norges livskraftige Forfattere.

E. Skram.

H. Schwanenflligel: „Oldtidens Kulturhistorie i sine Faser".

(A. F. Høst & Søns Forlag.)

I Aaret 1744 udgiver Voltaire sine »nouvelles considérations
sur l’histoire« og i 1763 sit »essai sur les moeurs et sur Tésprit
des nations«. Det er disse Skrifler, der grundlægger Kulturhistorien
«om Videnskab; det første giver Teorien, det andet udvikler den
videre og anvender den. Det er smukt, at det er forrige Aar
hundredes store Frihedskæmper, der er Fader til Videnskaben om det
menneskelige Arbejdes Udviklingshistorie. Og det er naturligt, at det er paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free