Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. E. Slomann: H. Schwanenflügel, „Oldtidens Kulturhistorie“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det Tidspunkt i Aandslivets Historie, da Læren om Forholdet mellem
Samfundsrettigheder og Samfundspligter opstilles, at man vender
Blikket mod Samfundslivets Udvikling. Voltaire siger: »Det vil
maaske snart gaa med Maaden at skrive Historie paa, som det er
gaaet med Naturvidenskaben; de nye Opdagelser har omstyrtet
de gamle Systemer. Man vil ønske at lære Menneskeheden at
kende *i den interessante Detail, som nu til Dags danner
Naturfilosofiens Grundlag.« Han udvikler, hvordan man med Omhu
fortæller, hvor naar et Slag er leveret, aftrykker Traktater,
beskriver Kroningsfester og Gesandters Indtog uden at glemme
hverken deres Schweizere eller deres Lakajer. Det er godt, at der
er Bøger om det, men, siger han, »efter at have læst 3—4000
Slagbeskrivelser og Indholdet af nogle hundrede Traktater, fandt
jeg, at jeg ikke vidste videre meget mere end før. Jeg fik kun
Begivenhederne at vide. Jeg kendte ikke Franskmænd og
Saracener, fordi jeg kendte Slaget ved Poitiers, saa lidt som jeg kendte
Tartarer og Tyrker af Tamerlans Sejer over Bajazet« .... »Man
forsømmer for alle disse Ting Kundskaber af en mere tydelig og
mere varig Nytte. Jeg vilde gærne vide, om Spanien var rigere
før Amerikas Erobring, end nu; hvor meget større dets Befolkning 1
var paa Karl den femtes Tid end paa Filip den fjærdes; hvorfor
Amsterdam for 200 Aar siden havde knap 20,000 Indbyggere og
nu til Dags 240,000; om det er sandt, at Jorden var tætteré
befolket for 2000 Aar siden, end den er nu. Det er Ting, som den
vil vide, der læser Historien som Borger og som Filosof. Og han
vil ikke nøjes hermed; han vil undersøge, hvad der har været et
Folks Grundfejl og dets herskende Fortrin; hvorfor det har været
mægtigt eller svagt til Søs, hvorledes og til hvilken Grad det er
blevet rigere i det sidste Aarhundrede. Han vil vide, hvordan
Videnskab, Kunst og Industri har formet sig; han vil følge deres
Fremgang og deres Vandring fra ét Land til et andet. Sædernes
og Lovenes Udvikling vil være hans Hovedstudium. Saaledes vil
han lære Menneskenes Historie at kende i Steden for at kende
en ringe Del af Hoffernes og Kongernes.«
Med disse Ord tegner Voitaire, som allerede Lessing saa’
det, Sporene for en ny Betragtning af Historien. I Steden for
Fyrstehistorie vil han have Folkehistorie, i Steden for Bataillers
Historie Ideers Historie. Dette nye Synspunkt breder sig ud over
Evropa eller snarere vel, ud fra Tidsaandens fælles Retning
op-staar det selvstændigt paa flere Steder. Justus Möser, den be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
