- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
323

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. E. Slomann: H. Schwanenflügel, „Oldtidens Kulturhistorie“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gejstrede tyske Folkeven, udarbejder sin »osnabruckische Geschichte«
i den samme Aand, og efter ham følger M. J. Schmidt, Schlözer,
Johannes v. Muller og mange flere. Synspunktets Berettigelse var
indlysende, dets Frugtbarhed fremgik af denne Rigdom paa
Arbejdere i dets Aand. Og selv om man i den følgende Tid blev
vel filosofisk og overalt mente at kunne udfylde Overleveringens
Huller med frie Ræsonnementer, Skridtet var gjort, den
kulturhistoriske Betragtning trængt igennem.

Men efterhaanden som nu den historiske Videnskab er
skreden frem, har den almindelige Historieskrivning mere og mere
stræbt at give Folkenes Historie. Naar Lærebøgerne til Skolebrug
undtages, som med sejg Udholdenhed holder fast ved kun at
fortælle om Konger, Krige og Fredslutninger, saa vil man kun
sjældent finde Fremstillinger af den almindelige Historie, i hvilke det
kulturhistoriske Element ikke spiller en fremtrædende Rolle. Og
det Spørgsmaal kunde da opstaa, om ikke den almindelige Histories
fremtrædende kulturhistoriske Tendens kunde overflødiggøre den
almindelige Kulturhistorie. En rent metodisk Undersøgelse af dette
Forhold vilde derfor maaske have sin Betydning, om den end i
en Anmældelse kun kan gøres i al Korthed. Spørgsmaalet bliver
dette: naar den almindelige Historie fra Fyrstehistorie bliver
Folke-historie, saadan som Bevægelsens Retning peger hen imod, har
den saa optaget Kulturhistorien saaledes i sig, at denne dermed er
overflødiggjort; eller har Kulturhistorien et særligt Omraade for
sig, der til alle Tider vil bevare dens Særstilling? Med andre Ord:
er Kulturhistorien en Betragtningsmaade af Historien eller er den
et Fag inden for den? For at kunne besvare dette er det
nødvendigt at have en Definition af, hvad Kultur er. Jeg tror, det
vil være nogenledes fyldestgørende at bestemme Kultur som
Resultatet af det menneskelige Arbejde paa alle Omraader. Uden
Arbejde ingen Kultur. Naar vi siger, at et Folk staar paa et
højt Kulturstandpunkt, mener vi, at det samlede aandelige og
legemlige Arbejde, der er udført hos det, er betydeligt i Forhold
til vort. Og ethvert Arbejde, selv det laveste Folkeslags mest
ufuldkomne, er et Kulturprodukt, vidnende om et
Kulturstandpunkt. Kulturhistorien bliver altsaa Historien om det
fremadskridende menneskelige Arbejdes Resultater og de Former,
hvorunder det bevæger sig. Det vil sige, Skildringen af
Samfundstilstandene til de forskellige Tider er dens Opgave, og herved
holdes den skarpt ude fra den almindelige Historie, ti dennes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free