- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
326

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. E. Slomann: H. Schwanenflügel, „Oldtidens Kulturhistorie“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tiden deraf forlede til at tro, at Literaturens Historie er
Kulturens Historie. Et andet Punkt er Behandlingen af Perikles. Dennes
personlige Omgangskreds lære vi at kende og disse Mænds
Arbejder. Han skildrer smukt og levende det græske Teater under
Opførelsen af Æskylos’s Orestiade og med det som Udgangspunkt
den græske Tragedie. Fidias’s vidunderlige Kunstværker føres
frem for os; de samtidige Filosofers Doktriner udvikles. Alt det
er endnu kun Literatur- og Kunsthistorie. Saa faa vi Perikles’s
Hjem at se og hans Samliv med Aspasia, og han selv føres frem
og hans politiske Ide. Men hvor er det Folk, Statsmanden virker
for? Vi vilde se den athenske Borger i Folkeforsamlingen, som
Dommer og i Hjemmet; ordnende Statens Sager og styrende sit
Hus og sin Bedrift. At der i Athen var 90,000 frie mod lavt
regnet 300,000 Slaver og den Betydning, dette Forhold har,
udvikles ikke. Skildringen af Aspasia repræsenterer en Skildring af
den græske Kvinde, men jo mere Billedet udpensles, desto mere bliver
hun, rent bortset fra den omtvistelige Korrekthed, til en Undtagelse
i Steden for et Eksempel. Det Niveau, over hvilket hun hæver
sig, fremstilles ikke. I hele dette Afsnit mangler Reliefet. Og
med Hensyn til det skæbnesvangre Forhold til Forbundsfællerne,
saa omtales det udførlig, og der udtales, at Perikles sikkert mente
ikke at have noget at bebrejde sig her. Men dette personlige
Skøn er ikke afgørende. Man kunde i en Skildring som denne
have taget til Centrum Droysens Ord: »Das gluckliche Schaffen
einer nationalen, das vergebliche Suchen einer politischen Einheit
ist die griechische Geschichte.« Et samlet Hellas, det er dog
Ideen, der ligger bag ved, og Statsmændenes Værd kan maales
efter deres Ævne til at hæve sig til hellensk Politik fra deres
Kommunepolitik — man erindre, hvad Madvig plejede at gøre
opmærksom paa i sine Forelæsninger, at Sparta og Messenien
tilsammen ikke er saa store som Sjælland og Fyen. Set her ud fra
er Perikles’s Undertrykkelsessystem over for Forbundsfællerne
lidet værdt.

Lad mig fremdrage et Afsnit endnu, den alexandrinske
Tidsalder. Forfatteren har rigtig set Hovedtrækket i den
hellenistiske Tids Karakter: dens Kosmopolitisme. Han ser den
i Alexanders og Efterfølgernes Politik, i Filosofernes
Lærebygninger, i Folkenes Liv. Men havde ikke en Skildring af hin
vidunderlige Stad Alexandria og dens strømmende Folkeblanding
fra alle Verdens Lande, dens uforlignelige Pragt, dens Handels-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free