- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
336

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frits Bendix: Selvmord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

svandt ogsaa Damerne. De havde paa deres Side altid fundet Fru
Falkenberg koket, forfængelig og ubetydelig, og hun havde ikke
kunnet afvinde deres Samtaler Interesse.

Lige over for al den Ødselhed, Fru Falkenberg udfoldede,
holdt Andreas Ipsen vel i Begyndelsen igen — Ipsen, der havde
været Advokatens højre Haand, var ved Testament indsat til at
bestyre Hustruens Pengesager — Huset burde indrettes paa en
anden Maade; at vedblive saadan var den sande Ødelæggelse,
sagde han. Men Fru Falkenberg lod sig ikke sige; hun forstod
altid at vinde ham, og det saa’ ud, som om hun kunde vikle den
gamle, stive, snusfornuftige Forretningsmand med det vindtørre
Ansigt under den afblegede Paryk om sine Fingre. Ipsen vidste
altid Udvej, naar hun kom for at søge Hjælp, og for hver Gang
han reddede Fruen — og han reddede hende mindst én Gang

m

hver Maaned — blev han uundværligere. Det varede ikke længe,
før man var sikker paa at finde hans bløde, graa Hat og graa
Frakke paa hvad Tid af Dagen, man end kom. Rig ved Arv
levede han nu kun for sin Kobberstiksamling og sin Principals
Enke. Han, der ellers var Forsigtigheden selv, rejste paa Fruens
mindste Vink straks Penge. Der gjordes Prioritetslaan i
Ejendommen i Amaliegade, som ved Advokatens Død næsten havde
været ubehæftet. Og Fru Falkenberg, der ikke havde Begreb om
Penge og Penges Værd uden for saa vidt som de var hende
nødvendige for at hun kunde nyde Livet, var sluttelig af den
Anskuelse, at denne Gaard var en uudtømmelig Guldgrube; man
behøvede kun at sætte Spaden i Jorden, eller rettere sit Navn
under en eller anden Lap Papir for stadig at kunne se Guldet
rulle gennem sine Fingre.

Undertiden forsøgte Ipsen at gøre hende begribeligt, at det
ikke kunde vedblive at gaa paa denne vanvittige Maade; men
dels slog Fruen det altid hen i Spøg, og dels stod Tonen, hvori
han gjorde sine Meddelelser, saa lidt i Samklang med Ordene, at
hun ikke rigtig kunde tro, at det var alvorligt ment fra hans
Side. Vel vidste hun, at hun allerede var i Gæld, men, naar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free