- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
341

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frits Bendix: Selvmord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Pin mig nu ikke længere. De har jo altid hjulpet mig. Hvad
De har tilraadet, har jeg altid gjort. Jeg har troet paa Dem,
som paa Evangeliet. Skulde jeg have taget Fejl? Nej, De skal
skaffe Penge, siger jeg. Huset og Godset er dog mit endnu,
ikke sandt? Aa, vær nu god!«

Hun havde talt hurtig og febrilsk; ved de sidste Ord, som
hun i Modsætning til det foregaaende udtalte med sin blødeste
og mest indsmigrende Stemme, bøjede hun sig hen over Ipsen og
lagde sin Haand let paa hans Skulder. Men da hun opdagede
det samme Udtryk i hans Ansigt, som for lidt siden havde været
hende paafaldende, og nu parret med et lystent Blik i Øjnene,
blev hun forskrækket og trak sig rask et Skridt tilbage. Var
det virkelig den høflige, ærbødige Ipsen, der havde rejst sig og
nu stod tæt foran hende og med en Stemme, der snærtede som
Piskesmæld, svarede:

»Ja, det faar ikke hjælpe, De maa en Gang sættes ind i
Status. Jeg har mange Gange forsøgt det — nægt det, om De
tør —, men De har altid skudt det fra Dem.- Nu skal De høre,
om De vil eller ej. Jeg sagde, De var insolvent. Vil De heller
have et andet Ord? saa ifallit« da. Véd De, hvad det er? Naa,
det véd De dog, Gud ske Lov! Deres Smule Kapital er gaaet ad
Helv — undskyld! Husot er saa behæftet, at der ikke kan
optages en Døjt mere deri. Saa husker De nok den lille Veksel,
stor 15,000 Rbdr. Den forfalder i Dag otte Dage; det har De
vel ikke glemt? Den maa betales, forstaar De det. Men
hvordan, og af hvem? Ja, der er jo den lille jyske Knaldhytte, det
er sandt. Vil De maaske tilfredsstille Deres Kreditorer med den,
hvad? Nej, det lader De nok være med, min søde Ven!«

Fru Falkenberg var bleven ligbleg. Med Anspændelse af
hver Muskel rejste hun sig, hævede sin knyttede Haand mod
Ipsen, som vilde hun slaa ham, men Armen faldt viljeløst ned;
et halvkvalt Skrig undslap hende, og hun tumlede tilbage i
Stolen, hviskende:

»Og saa vidt kunde De bringe mig!«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free