Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frits Bendix: Selvmord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvad jeg siger! jeg véd det næppe selv. Jo, — jeg siger, at jeg
længe, længe, endnu medens han levede, har elsket Dem. Han
kunde bruge mig. Jeg er intet Fæ. Jeg sled, sled som et Bæst.
Naturligvis! Men hvad skulde det føre til? Sér De: Afstanden,
Fru Falkenberg, Afstanden! Minister! Storkors! og en fattig
gammel Kontorist med Voksdugsmanchetter og Nankinsfrakke.
Det var latterligt, ikke sandt? Ha, ha; ja, gu var det
grinagtigt! men du skulde blive min. Anna, jeg vilde besidde dig,
Anna, jeg vilde« —
Maaske havde Fru Falkenberg svagt fornemmet, at Ipsen
sad foran hende og talte, men i saa Fald havde det været som i
Drømme; Ordene susede hende forbi uden Sammenhæng, uden
Mening; men hans vanvittig uhyggelige Latter havde som en
skingrende Trompetfanfare kaldt hende paa Post; nu bragte
Navnet »Anna« hende til at fare sammen; og Ipsen saa’, at der
kom Liv i Trækkene, Øjnene fik Udtryk, et mærkeligt Udtryk;
han vidste, at hun hørte, ja slugte hans Ord.
»Jeg vilde gøre alt godt igen, vilde jeg; for jeg er rig; rig
nok. De har ikke én, ikke en eneste, der vil gøre det for Dem,
som jeg. De kan tro, jeg véd det; for De maa være omgivet af
Rigdom og Stads; men det skal nok komme i Orden alt sammen
— jeg har Pengene. Og Vekslen maa betales. De 15,000« — og
nu bøjede han sig helt hen over hende og hviskede — »dem
betaler jeg samme Time, som du -« Han kom ikke videre.
Hun saa’ ud, som skulde hun kvæles af Raseri, Ansigtet blev
blaat, Øjnene røde, blodunderløbne; hun för op, og i samme Nu
følte Ipsen en svirrende, sviende Smerte paa Kinden. Med et
Skrig og et Blik, der tydeligere end Ord sagde: »Du skal faa
det betalt«, styrtede han med Haanden trykket mod Kinden ud
af Døren.
Fru Falkenberg stod længe paa samme Plet som forstenet;
til sidst faldt hun sammen, og da Ingeborg kom hjem, fandt hun
sin Moder febersyg og uden Bevidsthed. Den tilkaldte, nærmest
boende Læge, en Dr. Normand, frygtede for Nervefeber, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
