- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
344

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frits Bendix: Selvmord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hans Bekymring viste sig ugrundet. Allerede den følgende Dag
gav Fru Falkenbergs Befinden ingen Grund til Uro.

For første Gang i Ingeborgs Liv optraadte hun selvstændigt:
Da Dr. Normand om Aftenen forberedte hende paa, at Moderens
Sygdom truede med at blive alvorlig, anmodede hun straks den
unge Læge om vedblivende at tilsé Patienten, eftersom deres egen
Huslæge, Prof. Møller var bortrejst. Hun kendte godt Dr.
Normand af Omtale. Hun vidste, at han var bekendt, rigtig nok
mere som Selskabsmand end som Læge, — men, enfin, Prof.
Møller var heller ingen Heksemester. Der hviskedes om, at
Normand var farlig for Damer. Naa, det var nu næppe rimeligt,
saa grim, som han var. Men selv om saa var! Han var en
udmærket Balkavaler og skulde spille ganske yndigt Violin.

Dr. Normand kom altsaa igen næste Dag. Fru Falkenberg
var mat og medtaget; men hun havde ikke Spor af Feber. Da
Ingeborg fulgte Lægen ud fra Sygeværelset, slog han paa, at
Sygdommen efter al Rimelighed maatte have haft en psykisk
Aarsag. Ingeborg kunde ikke give nogen direkte Oplysning.
Normand gjorde forskellige Gisninger, som rent lægevidenskabeligt
næppe gav noget Udbytte; men ved hans Spørgsmaal fik
Ingeborg Munden paa Gled. Resultatet var en lang, underholdende
Samtale, som begge i deres stille Sind gjorde sig til af at have
tilvejebragt. Da Dr. Normand gik, ytrede han, idet han
beroligende trykkede Frøken Falkenbergs Haand:

»Ja ja, Frøken, vær De saa kun ganske rolig. De skal se,
det har næppe noget at betyde. Naturligvis er vi forsigtige! Vi
lader Deres Fru Mama ligge endnu i Dag, selvfølgelig! Men et
blødkogt Æg til Frokost og lidt stegt Fisk til Middag — maaske
med lidt Kompot. — Deres Fru Mama spiser vel Kompot? —
Naa, ja, saa tør vi nok risikere det. — Med Guds Hjælp, det gaar
nok! Men pas ogsaa paa Dem selv, Frøken! vi maa have Farve
i Kinderne. De trænger til noget styrkende. Hvad mener De om
en fransk Boeuf og et Glas Portvin? Jeg ser her ind hen imod
Aften. Naa, farvel da.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free