- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
346

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frits Bendix: Selvmord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

du blev saa daarlig i Gaar Aftes? For at det kom af sig selv,

kan du ikke bilde mig ind. Det siger ogsaa Doktoren.«

Fru Falkenberg havde besluttet at fortælle Ingeborg alt,
men en Følelse, som hun ikke kunde eller ikke vilde forklare sig,
holdt hende tilbage. Maaske kom der dog til syvende og sidst

en reddende Engel. Vel vidste hun lige saa godt som Ipsen, at

det var umuligt, men alligevel — man kunde jo aldrig vide, hvad
der kunde ske i otte Dage.

Hun indskrænkede sig derfor til at svare:

»Plag mig ikke, jeg er saa mat.«

Ingeborg gav ikke fortabt.

»Mama, gik Ipsen længe før du blev syg?«

Fru Falkenberg svarede hende hæftigere og uvenligere, end
hun nogen Sinde plejede:

»Nu vil jeg have Ro. Gaa ind i Musikværelset og øv dig.«

Ingeborg vilde ikke plage sin syge Mama med Musik, men
Mama var paastaaelig. Ingeborg gik ind i Værelset ved Siden af,
og straks efter trængte Beethovens Appasionata ind til hende.

Fru Falkenberg lyttede. Fortalte den ikke om hendes eget
Had, hendes egen Fortvivlelse?

Hun følte det syde og gære i sig, det tog Vejret fra hende.
Nu voksede det, voksede, vedblev at vokse —- saa stilnede det.
Ja, nu stilnede det.

Nej, nej, det var ikke rigtig Trods, det! Var det Lidenskab,
virkelig Lidenskab? Nej, Ingeborg kunde ikke fatte, langt mindre
udtale Beethovens voldsomme Følelser.

Men Ingeborgs og hendes egen Natur, var den ikke den
samme. Mægtede hun da virkelig selv rigtig at fatte al sin
Fortvivlelse? Hun troede at spore, hvorledes hendes Følelsers Styrke
afdæmpedes og afblegedes med Ingeborgs Skygge-Musik. Hun
søgte atter at gøre sig Rede for Gaarsdagens Hændelser.

Saa meget var klart, at uden Ipsen var hun i Bund og
Grund ødelagt. Men uden Penge var Livet ikke værd at leve.
Huset tog man fra hende; Vekslen skulde betales. Og Ipsen, ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free