- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
347

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frits Bendix: Selvmord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skyldte hun ogsaa Penge. Hvad vilde Folk sige? Og hvad vilde
Ingeborg sige, naar de næste Uge kom og satte Segl for alting?

For Møblerne, Smykkerne, Linned og Klæder. — Sine Gang-

klæder maatte man beholde, det vidste hun. — Om Mændene ikke
vilde have Medlidenhed, naar de saa’ hende og Ingeborg sidde
stumme af Fortvivlelse. Ingeborg saa’ saa smuk ud, naar hun
var bedrøvet. De vilde være klædt i Sorg begge to. Mon de
saa virkelig kunde nænne at tage alting fra dem? Hun vidste,
de turde ikke andet. Havde ikke Falkenberg en Gang fortalt
hende, hvorledes det var gaaet til, da den rige Konsul Knudsen
var gaaet fallit. Det var i Grunden underligt; det var noget, hun
ikke havde tænkt paa i mange Aar, og nu dukkede det paa én
Gang saa uhyggelig klart op for hende. Og hvordan var nu det!
Havde hun ikke en Gang læst en Bog, som handlede om én, der
fallerede. Var dér ikke ogsaa Tale om en Skurk, der vilde
forføre en ? jo, men Himlen straffede ham.

Men det var i en Bog.

De vilde vist blive meget fattige. At være fattig, hvad vilde
det egentlig sige? Fattig som den lille, skrutryggede Lene, der
hver Tirsdag kom ude i Køkkenet. Hun havde set, hvorledes
gamle Lene havde puttel Lævninger ned i sin sprukne Lerpotte
og knyttet sit blaa Bomuldstørklæde derom. De skulde spises,
alle disse Lævninger. Det var rædsomt at tænke sig. Og man
kunde blive fattigere endnu, meget fattigere, det vidste hun godt.

Ipsen kunde redde hende, dersom hun kun selv vilde. —
Nej, saa dog hellere leve i den ynkeligste Armod.

Eller skulde hun tage Livet af sig?

Gud véd, om hun havde Mod til det! Nej, hun turde
ganske vist ikke.

Ipsen var en Usling! Om det Slag, hun havde givet ham,
mon havde gjort meget ondt. Det havde det nok; han havde
skreget, det havde hun hørt.

Hun havde aldrig anet, at Ipsen var saa rig. Han maatte

være meget rig, siden han kunde redde hende.––––––––

23*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free