- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
348

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frits Bendix: Selvmord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ingeborg havde sluttet. Fru Falkenberg hørte, hvorledes
hun med et Smæk lukkede den tykke Sonate-Bog og gik hen til
Nodeskabet, som skreg i Hængslerne, da hun lukkede det op.

Saa, nu begyndte hun at spille igen. Det var Nummer
fire af Mendelsohns Lieder; den med For- og Efterspillet, som
hendes Fader havde kaldt den. Den vakte gamle,Minder. Hun
havde jo selv spillet den hjemme som ung Pige. Det var den
Gang, hun havde Timer hos den halte Spillelærer; hvad var det
nu han hed? Det var noget med P, nej med B; Berg—,
Berglund , Bergson; nej, Bergstrøm var det. Han havde ogsaa været
fattig. Hvor havde dog ikke hans Benklæder glinset; og
Frakken! hun huskede saa tydelig den lange, kaffebrune Frakke. En
Arkæolog vilde om Aarhundreder have kunnet konstruere
Datidens Møbelformer efter hans luvslidte Ryg med de blanke
Stolemærker. Stakkels Fyr, han havde egentlig spillet saa smukt,
smukkere end Ingeborg. Hun havde tit og mange Gange faaet
Taarer i Øjnene, naar han spillede.

Ingeborg maatte jo ogsaa kunne blive Spillelærerinde. Men
Bergstrøm havde jo kun faaet 24 Sk. og en Kop Kaffe med en
Tvebak for Timen. Hvad kunde vel saa Ingeborg faa! Nej, nej,
det var ikke noget for hende at løbe fra Dør til Dør og faa
vaade Fødder om Vinteren og Solstik om Sommeren. Og hvad
skulde hun saa selv tage sig til? Hun kunde jo ingenting,
slet ingenting. Bruge Penge kunde hun; det var det eneste, hun
kunde.

Hun skulde dog vist ikke have slaaet ham. Men skulde
hun da have taalt hans Fornærmelser? Lige meget, hun burde
ikke have slaaet ham.

Han havde sagt, han vilde hævne sig. Hun var overbevist
om, at Ipsen holdt Ord.

Hvis hun nu skrev, at hun angrede, at hun havde
slaaet ham.

Nej, ikke for alt i Verden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free