- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
351

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frits Bendix: Selvmord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

denne Verden, som hun saa nødig forlod, og sagte trykket et Kys
paa den sovende Ingeborgs Læber. Nattpn var mørk og kold,
Stormen hylede. Nu var det gjort, — Springet; ingen hørte
hendes Raab, hendes Rallen. Bølgerne havde lukket sig over
hende. Den rivende Strøm førte Liget med sig, langt bort, ud i
det aabne Hav, hvor de skumklædte Vover legede med den nye
Gæst. I rasende Flugt jog Stormen de regntunge Skyer efter
hverandre. Nu flængede Maanen sig et Kighul i det tykke Skytæppe.
Se, den kastede sit matte Blik paa det af Maager omkransede,
afsjælede Legeme. Kun et Øjeblik og alt var atter bælgmørk
Nat. Om Morgenen vilde vel Fiskere finde Liget, naar Havet
havde skyllet det op paa den sandede Sandbred. Først vilde de
forfærdes, men Forfærdelsen vilde give Plads for Medfølelse for
det unge, blege, tangkransede Kvindelig.

Eller saaledes:

Salen er helt betrukken med hvidt. Midt paa Gulvet staar
den sorte, aabne Kiste. Dér hviler hun ud, — den lange Hvile.
Rundt om Baaren er strøet grønt og løse Blomster. Hun er
iklædt sin Brudedragt, — det var hendes sidste Vilje;
Myrteblomster og Myrtegrene sno sig i det bløde, blanke Haar. Den
hvide, folderige Silkekjole slutter tæt om Halsen. Den fæle Krans,
som Rebet har tegnet om hendes Hals og Nakke, maa skjules
for alles Blik. Ingeborg har nærmet sig Baaren; sagte hulkende
lader hun sin Haand glide hen over den dødes Pande. Trin nærme
sig. De komme. Nu staa de ved Kisten. Ingeborg lægger endnu
en Blomst — den sidste — ved sin stakkels Moders Bryst. Hør,
de skrue Kistelaaget til. Overvældet af sin Sorg styrter
Ingeborg med et Skrig til Jorden. Forsigtig løfte de Kisten og bære
den langsomt, ganske langsomt til Kirken. — Saa lyder
Orgelklang og Salmesang. Den blomstersmykkede Baare staar foran
Alteret. Et Kors af Roser, gloires de Dijon, ligge midt paa Kisten.
Det er fra Ingeborg; de skulde jo have smykket hende ved Festen.
Stakkels Ingeborg, det blev en Sørgefest! Kransen for Kistens
Fodende, »et Farvel« af hvide og røde duftløse Kamelier, er fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free