- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
354

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frits Bendix: Selvmord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den Tanke laa hende altsaa nær: skulde Mama maaske
have en Elsker? Hun gennemgik omhyggelig hele deres
Bekendtskabskreds. Alle maatte de passere Revue; alle bleve
mistænkte, satte fast, men atter løsladte af Mangel paa Bevis; og
dog tog hun hver lille Omstændighed, hver lille Ytring med i
Betragtning. Sagen var den, Mama havde altid ødslet med
Haandtryk og lignende smaa Gunstbevisninger; men i Grunden
var hun lige elskværdig, — ja, lige koket mod dem alle. Var
der nogen, maatte det være v. Elbing, han var morsom og køn,
især til Hest, og Mama omtalte maaske ham lidt varmere end de
andre. Egentlig havde hun, naar hun skulde være ærlig, altid
troet, at det var for at drille hende, fordi hun ogsaa sværmede
lidt for ham; men, som sagt, det var jo muligt. Men selv om
saa var, hvad vedkom det saa Ipsen? Dersom Ipsen havde
opdaget noget, hvor turde han saa vove at bebrejde hendes Moder
det? med hvad Ret? Og Mama, hvorfor skulde Mama have taalt
det af ham? Og endelig, til syvende og sidst var det dog
ingenting at blive syg og fortvivlet for. Nej og atter nej. Det maatte
være noget helt andet. En virkelig truende, overhængende Fare
maatte det være, som nærmede sig hendes Moder.

Af alt rædsomt, som Ingeborg kunde tænke sig, var
Fattigdom hende det rædsomste. Og Mama? Ja, Mama tænkte som
hun, det vidste hun. Det maatte det altsaa være. De havde
levet over Ævne, de var ruinerede, og Ipsen — Ipsen var
vel-staaende. En Tanke, som hun ikke vovede at give Ord, sneg
sig ind paa hende, omspændte hende og fyldte hende med Afsky.
Hun forsøgte at slaa den hen, at le derad. Hun lo, men Latteren
havde en underlig tvungen Klang. Hun led ikke selv den Lyd.
Hvad nyttede det!, at hun gentog for sig selv de tusende Gange,
at saa dybt kunde ikke hendes Moder falde. Tanken var én
Gang opstaaet, hun kunde ikke løbe fra den; den forfulgte hende
som den tirrede Vespe surrende forfølger Barnet.

Dr. Normand var i disse tunge Dage meget for Ingeborg.
Han talte med hende, opmuntrede hende, trøstede hende. Hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free