- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
356

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frits Bendix: Selvmord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Brevet var læst, og forvirret havde hun gennembladet
Dokumenterne. Nu sad hun ved sit Toilettebord med Overkroppen
foroverbøjet, Øjnene lukkede, Tænderne fast trykkede ind i
Læben og virrede med Hovedet. En rum Tid sad hun saaledes; saa
læste hun atter Brevet, men denne Gang langsommere. Ogsaa
Papirerne blev gennemsete igen; først flygtigt, derpaa
omhyggeligt. Jo bedre hun forstod Indholdet, des ivrigere blev hun. Da
hun efter et Par Timers Forløb rejste sig, ringede og forlangte
Papir, Pen og Blæk, var hun sig bevidst, at hun var inde i alt.
Ingeborg bragte selv Moderen det forlangte og tryglede om at maatte
blive hos hende; men Fru Falkenberg vilde skrive; hun vilde

være alene. Før Ingeborg gik til Sængs, listede hun sig flere

Gange hen til sin Moders Soveværelse og lyttede. Alt var stille,
kun Pennens Skraben paa Papiret troede hun at høre.

Inde hos Anna Falkenberg laa parfumerede Brevstumper
strøede omkring. Hun havde forsøgt at skrive til Ipsen, men
havde opgivet det. Og hvortil skulde det ogsaa nytte? Hun
følte, hun havde intet Valg. Men til Ingeborg vilde hun [-derimod-] {+der-
imod+} skrive. Hun vilde sige hende alt og derpaa tage en kær-

lig Afsked med hende. Skulde hun ogsaa give hende Raad for
Fremtiden ?

Hvad Raad skulde hun kunne give, som kun kendte én

Udvej ?

En pludselig Tanke fik hende til at studse: Stod hun
egentlig ikke i Begreb med at handle egoistisk ved at forlade sit
Barn, nu hvor det allermest vilde have Hjælp behov? Naar hun
skulde være ærlig lige over for sig selv, havde hun i disse Dage
kun tænkt paa sig, ikke paa Ingeborg. At hun selv ikke vilde
leve i Fattigdom og Mangel, ikke en Gang sammen med Datteren,
det havde været hende klart; men hvad Datteren vilde, havde
hun ikke skænket en Tanke. Hun skyldte dog Ingeborg at tale
med hende og høre hendes Mening. Det var fejgt af hende nu
at ville flygte og lade Ingeborg staa alene. Nej, hun vilde ikke
skrive en Tøddel; hun vilde nu lige i dette hellige Øjeblik gaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free