- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
358

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frits Bendix: Selvmord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fru Falkenberg saa’ paa sit Ur. Klokken var over ét; der
var ingen Tid at spilde. Hun aabnede et Skab og søgte sit
Overtøj frem. Saa stod hun og stirrede, til et pludseligt Indfald
satte Liv i hende.

Hun skubbede Papirer, Skrivetøj, Brev og Mappe op i én
Bunke paa Bordet for at skaffe Plads til Vandfadet, som hun
hældte helt fuldt af Vand.

Fru Falkenberg vilde holde Generalprøve.

Hun bandt Haaret op i en Knude, slyngede et
Haand-klæde om Halsen, saa at Snipperne hang ned over Ryggen, og
smøgede Kjoleærmerne i Vejret til Albuen; Kjole og Skørter
samlede hun med Benene for ikke at blive vaadere end nødvendigt,
kikkede et Øjeblik ængsteligt ned i Vandfadet, bøjede sig dybt
forover og puttede med et Ryk Hovedet under Vand. Det
skvulpede over og anrettede Oversvømmelser mellem Papirerne.
Hun vilde tælle Sekunderne. Til sytten kom hun, langsomt
tællende, medens smaa Luftbobler skød sig op til Overfladen; men
nu begyndte Blodet at synge hende for Ørerne; hun syntes
Hjærteslaget ophørte, hun glemte at tælle; nej, ikke give fortabt!
— et Øjeblik endnu, og hun kunde ikke længer; hun snappede
efter Luft og fik Munden fuld af Vand. Nej, hun følte, hun turde
ikke, naar det kom til Stykket; hun var fejg. Det var jo helt
umuligt, hvad hun havde hørt fortælle og stolet paa, at
Drukningsfornemmelserne ikke skulde være ubehagelige. Dette her var jo
alene forfærdeligt; og det samme vilde jo gentage sig i det store
dér nede i det rigtige Vand. Hun tænkte med Rædsel paa,
hvorledes Vejret vilde gaa fra hende og Blodet presse paa med
voldsom Magt; maaske vilde det lykkes hende at arbejde sig op
og trække Luft, men kun for atter at synke; der foresvævede
hende noget om, at man tre Gange skulde komme op, før det
hele var forbi; Dødskampen vilde blive lang; i de rædsomste
Lidelser vilde hendes Liv ende.

Nej, heller alt andet; nu vidste hun, hun turde ikke. Hun
vilde ydmyge sig; det nyttede ikke at være stolt; hun maatte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free