- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
359

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frits Bendix: Selvmord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

krybe til Korset. Hun vilde — det var det eneste, der var at
gøre — i Morgen opsøge Ipsen, bede ham om Forladelse; maaske
vilde han høre hende. Det var jo dog ikke umuligt. For
Ingeborgs Skyld vilde hun gøre det, — og for sin egen. Men hvis
det glippede? Ja, saa var det tids nok i Morgen at tænke paa,
hvad der var at gøre. Men det vilde ikke glippe. Alt vilde hun
gøre. Hun vilde bede ham, hun vilde kaste sig paa Knæ for
ham, hun vilde trygle, der var ikke det, hun ikke vilde; kun ikke
det ene, det var umuligt. Hun vidste det saa sikkert, intet
Menneske paa Jorden kunde overtale hende dertil.

Det var allerede begyndt at blive lyst, da Fru Falkenberg
gik til Sængs, men hun faldt hurtig i Søvn og sov længe og
fast, langt bedre end de foregaaende Nætter. Selvmordstanken
var opgivet.

Klokken henad elleve lod Fru Falkenberg sig klæde paa
og spiste som sædvanlig Frokost sammen med Ingeborg, der saa’
forgrædt og ulykkelig ud; hun vilde saa gærne spørge, men
havde ikke Mod dertil. Hun havde en tydelig Fornemmelse af,

at i Dag skulde der ske noget, og at hun maatte være paa sin

Post. Moderen havde en lige saa tydelig Fornemmelse af, at

Ingeborg ikke havde Tillid til hende, og at hun søgte at udspejde
hende. For at føre hende bag Lyset, slog Fru Falkenberg paa,
at det vist vilde gøre hende godt at køre lidt ud i
Middagsstunden, men hun var mest oplagt til at køre alene. Ingeborg
troede ogsaa, at en Køretur kunde gøre godt, men i sit stille
Sind lovede hun sig enten at ville forpurre den, eller ogsaa
selv-køre med.

Efter Frokosten lagde Fru Falkenberg sig ind i Kabinettet.
Hun vidste, at Ipsen hver Søndag gik i Kirke og altid efter

Gudstjænesten gik hjem hos sig selv. Han maatte være mildest
stemt, naar han lige havde hørt Guds Ord; det vilde hun
benytte sig af.

Nu var Ingeborg i Musikværelset. Hurtig klædte Fru

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free