- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
364

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. med. H. Mygind: Om Erindring og Fantasi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hukommelsen opsummerer de enkelte Sanseindtryk, fremgaar
ogsaa ved Betragtning af de i Literaturen berettede Tilfælde,
hvor man har været i Stand til vilkaarlig og planmæssig at
fremkalde Indtryk paa enkelte bestemte Sanser hos Individer, der
vare defekte i Antallet af Sanser. Et af de interessanteste
Individer var Laura Bridgeman, hvis hele aandelige Udvikling er
fremstillet af hendes Lærer Dr. Howe, der var Forstander for
Blindeinstitutet i Boston. Hun var bleven blind og døvstum i en
Alder af 2 Aar og havde ved samme Lejlighed mistet
Lugtesansen fuldstændig, Smagssansen for største Delen. Tilbage havde
hun altsaa kun Hudfølelsen, der var aldeles normal. Indtil det
7de Aar var hun i Hjemmet, men skønt hun havde været
Genstand for den omhyggeligste Pleje her, havde hun dog ikke bragt
det videre, end at hun kunde præstere, hvad en klog Hund vilde
have kunnet under Anvendelse af nogen Dressur, og det skønt
hun — som det senere vil vise sig — var i høj Grad begavet
i aandelig Henseende og i Besiddelse af en ypperlig Hukommelse.
Hendes Lærer begyndte Undervisningen med at fastgøre Sedler
til de Genstande, hun benyttede oftest, saasom Skeer, Knive, Gafler
o. s. v., og Navnet paa vedkommende Ting var trykt med
ophøjede Typer paa Sedlerne. Den lille Pige skelnede snart, at den
ophøjede Skrift paa Gaflen var forskellig fra den paa Skeen.
Derefter blev der givet hende løse Sedler med Ordene Ske, Gaffel,
o. s. v., og til Tegn paa, at hun havde forstaaet det rigtig, lagde
hun Ordet Gaffel ved Gaffel o. s. v., og hver Gang hun havde
gjort sine Sager godt, opmuntredes hun paa forskellig Maade.
Efterhaanden lærte hun nu selv at danne Ord af løse Bogstaver,
men hun forstod øjensynlig aldeles ikke, hvad det hele betød, hun
efterabede alt, men uden Tegn paa Interesse. Men en Dag — ja
hendes Lærer angiver endog det bestemte Øjeblik — gik det
pludselig op for hende, at hun ved Hjælp af sine Bogstaver var i
Stand til at betegne noget, hun tænkte paa, og derved meddele
sine Tanker til andre, og hendes Ansigt straalede af Glæde. Fra
nu af arbejdede hun energisk, hun lærte efterhaanden de mest
abstrakte Begreber, saasom Guds- og Udødelighedsbegrebet, og
blev til sidst en fuldendt dannet Kvinde, der var i høj Grad agtet
som Lærerinde for blinde og døvstumme Børn.

Det vil saaledes ses, hvilken Betydning Hukommelsen har
for Udviklingen af det sjælelige Liv, idet de utallige Sanseindtryk,
et Menneske modtager, ikke blive staaende isolerede, men sammen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free