- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
370

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. med. H. Mygind: Om Erindring og Fantasi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

se disse kun findes hos Individer, der staa paa et lavere aandeligt
Udviklingstrin. Tvert imod, den kan forekomme hos Individer,
der staa paa det højeste aandelige Udviklingsstandpunkt, men det
synes dog, som om abstrakte Videnskabsmænd, Matematikere
o. lign. i Reglen ere berøvede denne Ævne. Derimod synes
Kunstnere, Digtere, Forfattere af Rejsebeskrivelser o. lign. at
besidde en saadan Ævne, ofte i en meget udpræget Grad. Saaledes
har en Ingeniør, der er meget begavet som Tegner, meddelt, at
naar han en Gang har koncentreret sin Opmærksomhed paa en
eller anden Genstand f. Eks. en Vase eller et Landskab, kan han
selv flere Aar senere fremkalde et Erindringsbillede heraf, hvori
de mindste Enkeltheder ses nøjagtig, saa at han kan gengive
Billedet i en Tegning; han behøver derfor aldrig at optage Skitser,
hvilke ellers tjæne til at opfriske Kunstnernes Erindring. De
Individer, der have den Ævne at kunne gengive med Troskab en
kun én Gang set Genstand, anvende i Reglen i det Øjeblik de
betragte Objektet en overordentlig koncentreret Opmærksomhed;
saaledes har den omtalte Tegner meddelt, at han i saadanne
Øjeblikke abstraherer fuldstændig fra alt det omgivende, og idet han
føler en ejendommelig Spænding i Hovedet, koncentreres hele
hans aandelige Kraft med Styrke paa et enkelt Punkt.

Ved at koncentrere sit Blik paa en Genstand i nogen Tid,
opstaar der hos de fleste Mennesker et Efterbillede, som
imidlertid i Reglen ikke ænses, dels fordi det er svagt, dels ogsaa
fordi Opmærksomheden ikke henledes derpaa. For de af Læserne,
der aldrig have lagt Mærke hertil, kan følgende Forsøg anbefales.
En klart oplyst hvid Lampekuppel betragtes stift i c. et Minut,
hvorefter Blikket kastes paa en bar Væg; her vil man da efter
faa Øjeblikkes Forløb se et tydeligt, om end i Reglen ikke skarpt
kontureret Billede af Lampekuppelen, og dette Billede vil blive
desto større, jo længere Væggen er borte fra én. Man kan ogsaa
faa Billedet frem ved at lukke Øjnene efter at have set paa
Lampen, og man vil da tillige se, at det forandres efter nogen
Tids Forløb, idet den hvide Kuppel bliver mere og mere mørk,
til sidst helt sort paa hvid Baggrund, hvilket Fysiologerne udtrykke
saaledes, at det oprindelige positive Efterbillede omdannes til et
negativt. Hvis den Genstand, man har betragtet, har været farvet,
vil man ogsaa se, at Efterbilledet under disse Forhold først har
samme Farve som den oprindelige Genstand, men dernæst
antager en Farve, der er komplementær hertil. Fysiologerne have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free