- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
385

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Kredsskoleinspektør J. Petersen: Adolf Sang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skrøbeligheder. Nej, Sang saa, »at Kristendommen krøb paa sin
Bug og endda forsigtig forbi alle større Tuer. Hvorfor gør den det?
spurgte han sig selv. Er det, fordi at dersom den rejste sig helt
op, saa løftede den Tingene af deres Hængsler? Er det
Kristendommen, som er umulig, eller er det Menneskene, som ikke tør?
Om bare én turde, var der saa ikke Tusender? Og saa følte han,
at han burde forsøge at være denne ene.« — Saa gaar han op
til Nordlandene, til den fattigste, ødeste Egn i sit Fædreland; saa
siger han Verden farvel, saa rejser han sig helt op, den Troens
Allet, den Kærlighedens Kæmpe, den vældige Ordets Forkynder;
saa spænder han hver Muskeltraad i sin kraftfulde Personlighed
for at vise Menneskeheden, »at Kristendommen ikke er umulig«,
at den ingenlunde er »over Ævne«.

Og hvad bliver saa Enden paa dette? Faa vi da nu et
sikkert Resultat? Nej. Faa vi at vide, om Kristendommen er
»over Ævne« eller ikke? Nej. Bliver Sang »den ene, han forsøger
at være?« Nej. Gives der da ingen Kristen? Kan der ingen gives?
Det vide vi ikke; vi faa ingen Besked derom. Ti det er ikke
Kristendommen, der her sættes paa Prøve, det er »en kraftig
Vildfarelse« ; det er ikke Troens evige Idealer, der lægges paa Vægtskaal
her, det er en glimrende Overtro, der har drukket sig fuld af
Kristendommens Hjærteblod. Sangs Person og Skæbne beviser
intet for eller imod Kristendommen; han naar ikke at blive, hvad
han vil være, et Trosvidne, et kristeligt Sandhedsvidne; han bliver
heller ikke, hvad en vis Kritik gad præge ham til, et Vidne for
Kristendommens Usandhed. Men idet han i religiøs-kritisk Forstand
bliver betydningsløs, kommer han des højere op paa den æstetiske
Hylde, — idet han gaar glip af den kristelige Martyrkrone, lægger
det tragiskes sitrende Skønhed sig om hans knuste Tinding, —
idet Bjørnson’s Værk lader Kristendommen gaa Ram forbi, bliver
det en ypperlig Tragedie.

Det forholder sig hermed saaledes. Der er en Fejl i Sang’s
Kristendom. Denne ligger fra først af i Periferien; men under
hans rastløse gejstlige Virksomhed, hans energiske religiøse Liv
griber den om sig, naar dybere og dybere, indtil den omsider
vokser ind i Barmen, i hans Handlingers Kildepunkt, forvrænger
Troen og ødelægger hans kristelige Personlighed. Fejlen ligger
oprindelig i den intellektuelle Sfære. Den bestaar i en
Overvurdering af den menneskelige eller rettere: den kristelige Erkendelse.
Her ligger en syg, som anses for ulægelig. Sang knæler ved hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0397.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free