- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
386

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Kredsskoleinspektør J. Petersen: Adolf Sang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sæng og beder i inderlig Tro med den lidende om hans Sundhed,
hans Liv. Saa vidt er nu alt i sin kristelige Orden. Saa kommer
den syge sig, og nu slutter Sang: Gud har ved vor Bøn ladet sig
bevæge til at gøre et Mirakel. Denne Slutning er ukristelig. En
besindig Kristendom standser her resigneret ved et
Spørgsmaals-tegn. Den anerkender Bønnens Berettigelse ogsaa med Hensyn til
timelige — relative— Goder, den tror, at ogsaa en saadan Bøn
kan blive opfyldt, den hævder Miraklets Mulighed; men den ved
ikke, om dette i et givet Tilfælde virkelig er indtraadt eller om
det skete er en Følge af saakaldte naturlige Aarsagers Virken.
Men det ved Sang. Hans »credo, ut intelligam« indskrænker sig
ikke til den kristelige Verdensanskuelses store Grundlinjer, ikke
til hans subjektive Forløsningsbevidsthed, men det udstrækker sig
til Verdensstyrerens specielle Forsynstanker. Hans Tro er et Slags
magisk Apparat, er en Kikkert, gennem hvilken han skuer lige
lukt ind i Himlen. Sang ved, naar Herrens Time er kommen,
han kender Tid og Sted og Maade; han skønner, om Miraklet vil
indtræde eller ej; han kan nok en Gang momentant tage Fejl af
Maaden, som da han ved sin og Børnenes Bøn vil gøre sin syge
Kone rask; men saa giver Herren ham et Vink, saa finder han
sig til Rette, og nu opkommer »den store Vished« i ham, »og han
ved, hvad Herren vll.« Sang nøjes ikke med den historiske
Aabenbaring i Kristus; han har individuelle Aabenbaringer, Syner,
guddommelige Indskydelser. Det ligger i hans elskelige Karakter,
i hans Embedes Krav og Lejlighed og fremfor alt i hans
reformatoriske Stræben, at han fornemmelig anvender sin
formentlige »overnaturlige Magt« til at bevirke Helbredelsesmirakler.
Hundrede syge, »d. v, s. virkelig troende«, har han »gjort friske«
ved — undertiden endog paa Afstand — at bede med dem; en
Præsteenke, der var lam i 15 Aar, har han kureret, saa hun nu,
snart hundrede Aar gammel, »hver Søndag kan gaa til Kirke«;
en Pige har han opvakt fra de døde ved at lægge Haand paa
Haand og Haand paa Hjærte. At der muligvis en enkelt Gang
kan have været Lykketræf eller Sansebedrag med i Spillet, at paa
1 andre Steder Naturen selv har overvundet den overvurderede
Sygdom, at maaske i de fleste Tilfælde Præstens klippefaste
Overbevisning, hans henrykte Ord, hans fascinerende Personlighed har
indvirket saa stærkt paa de troende syge, at »Aanden sejrede over
Kødet«, — alt dette rinder den af sin Virksomhed berusede
Troshelt, der vil lade Kristendommen bestaa sin Prøve, aldrig i Hu.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0398.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free