- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
388

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Kredsskoleinspektør J. Petersen: Adolf Sang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bringe dem længere end til Antagelsen af en fjærde Dimension
eller lignende Hypoteser? »Høre de ikke Moses og Profeterne,
da tro de ikke heller, om nogen opstod fra de døde!« Hvorfor
forlanger Bratt ikke hellere et matematisk Bevis for den kristelige
Lære? Det turde svare bedre til Tidens Tarv. Eller begriber
han den indre Modsigelse, der ligger i denne Fordring? — Bratt
er en interessant Figur, en Slags omvendt Nikodemus. Hin Øverste
blandt Jøderne kom til Jesus om Natten: »Mester, vi vide, at du
er en Lærer, kommen fra Gud; ti ingen kan gøre de Tegn, som
du gør, uden Gud er med ham.« Han er formodentlig en af
»alle dem, som saa’ og troede«, der imponere Bratt saa stærkt.
Det sidste er ikke Tilfældet med Herren; han bryder sig slet ikke
om Nikodemus’ Mirakeltro: ikke et Bifaldsord, ikke et Anerkendelsens
Tegn har han over for Nikodemushyldingen. Derimod viser han
Mesteren i Israel hen til et helt andet Begyndelsespunkt for Troen.
Nikodemus har Miraklet, han mangler Forløsningstrangen; Bratt
har Trangen, han mangler Miraklet. Man kan med en vis Ret
bestemme Forholdet saaledes: Nikodemus er en troende
Ikke-kristen, Bratt en Kristen uden Tro. Fælles for dem er
Overvurderingen af Miraklet, den udvortes Undergerning:
EnNikodemus-slægt kan ikke bruge Miraklet, Bratt og Konsorter kan undvære
det. Lad Bratt med sin dybe Længsel kun gaa; han kommer nok
til sin Gud. Hans Mirakelsyge med tilhørende Teorier er i Grunden
kun pastorale Nykker. Naturligvis, saadan en vidtskuende og
dybsindig Sognepræst forstaar sig langt bedre paa Tidernes Tarv
end Verdens alvise Styrer. Og saa har han lovet sin Menigheds
troende Mirakelkraften i samfulde syv Aar! Egentlig burde
Vorherre gøre et lille bitte Privatmirakel bare for, at velærværdige
Herr Pastor Bratt ikke kommer til at staa til Skamme over for
sine Sognebørn.

Men lad os vende tilbage til Sang. Vi skulle endnu
betragte ham fra det æstetiske Stade. Af det forangaaende skønnes
let, hvorledes han bliver til en tragisk Skikkelse. Med al sin Tro
og al sin opofrende Kærlighed bliver han skyldig, dybere,
forfærdeligere skyldig -end hele hans Omgivelse. Hans før omtalte
oprindelig intellektuelle Fejl har som etisk Korrelat Mangel paa
kristelig Ydmyghed. Sang er en religiøs-etisk Kæmpe; men han
hører som Faust, Manfred, Brand til Titanernes Æt.
Formaste-lighed er hans tragisk-etiske Mærke. Vi lære ham at kende,
da han har naaet Højden af sin tragiske Udvikling. »Han mangler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0400.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free