- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
389

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Kredsskoleinspektør J. Petersen: Adolf Sang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

en hel Sans«, siger hans Hustru, »Virkelighedssansen«. Javel,
han lever visionært, »udover Verden og alle dens Forskrifter«;
imens han lytter til Røsten fra Himlen, misagter han
Timelighedens Vilkaar, opofrer han ikke blot sin Formue, men ogsaa sin
Familie, forsømmer sine Børns Opdragelse, bliver Skyld i, at de
lide Skibbrud paa deres Kristentro, »sprænger« ved sit Livs
stundesløse, vilde, stundum vulkanske Trosromantik sin elskelige
Hustru, der med Tvivlertraditionens sikre Anelse omsider tror paa
Sang, men ikke paa hans Kristendom, — opfostrer som Ordets
Forkynder en mirakelsyg Menighed, hvis hule, oppustede
Kvaksalvertro en Gang vil briste med Thaumaturgens Hjærte.

Og sandelig, hans Hjærle brister! Det turde være
vanskeligt at paapegé en Katastrofe i den gamle og den moderne
dramatiske Literatur, der er mere gribende end den i Bjørnson’s
Tragedie. Hvad bliver der af »den store Vished«, da Sang’s
søvnløse Hustru under hans Hænder gaar ind til den evige Hvile?
Først et Suk, et sagtmodigt, barnligt bebrejdende Blik opad:
»Men dette var ikke Meningen«. Saa pludseligt, men med
psykologisk Nødvendighed, bryder Nemesis frem, saa springer hun som
et Rovdyr paa Titanens Nakke. Saa dukker Tvivlens længe
knugede Dæmon op af Sjælens Dyb, og med ét vældigt Greb
knækker den Heltens Patos. Saa opsluges Kæmpens lange
indholdsrige Helteliv af et mægtigt Øjeblik, og Forkynderens svulmende
Begejstring med den dybe Klang, med de sonore Brysttoner
ind-snerpes til et gispende »Eller«. Det er paa én Gang Troens
Dødssuk, dette Eller, og Tvivlens Sejersgrin. Hvad tvivler da
Sang paa? Paa sin overnaturlige Therapeutiks Rigtighed i det
givne Sygdomstilfælde? Paa mere end det. Paa Rigtigheden af
det Syn, han hidtil har haft paa Kristendommen, paa Sandheden
af den Fortolkning, han har bygget sit Livsarbejde paa? Vistnok
paa mere end det. Jeg skønner ikke andet, end at det er
Kristendommen selv, han i dette Øjeblik opgiver. Den har jo formentlig
ikke bestaaet sin Prøve. Det er den forfærdelige tragiske Ironi
i Sang’s Skæbne, at hans formastelige Overtro, just fordi den har
Kristendommens ægteste, tungeste Guldklumper inden i sig, river
Troen med i sit Fald. Religionens Skatte ligge paa mystisk Grund;
ve den forvovne, der slipper den historiske Aabenbarings
vejledende og hæmmende Haand!

Han har lagt hende varsomt ned, sin døde Hustru »af den
gamle Tvivlerslægt«. Derpaa rejser han sig, og det er Troens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free