- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
391

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Kredsskoleinspektør J. Petersen: Adolf Sang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og fra dens dybe Blaa straaler Solen i den moralske Verden ned
til os, den evige Retfærdighed.

Det ligger nær at sammenligne Sang med den anden store
tragiske Præsteskikkelse i den nyere norske Literatur, med Henrik
Ibsen’s Brand. De have saa megen indre Lighed med hinanden,
de to, og ere udvortes dog saa forskellige. Brand er som Sang
kæmpehøj i Tro og i Kærlighed; men han har ogsaa den samme
— oprindelig intellektuelle — Grundfejl, som denne, Overvurderingen
af den kristelige Viden, der efterhaanden bringer ham til at strække
sin Personlighed udover Menneskehedens Grænser. Brand vil
reformere, som Sang, og han har i Sandhed en Reformators store
Egenskaber: Overbevisningens Fylde, Kraft, Mod, Dødsforagt,
Selvfornægtelse, Opofrelsens Frejdighed; han er til enhver Tid
rede til at hengive sit Liv i sit Kalds Tjæneste. Men han mangler
ét, og dette ene er alt: han mangler Ydmygheden. Ogsaa han
har Titanmærket paa den høje Pande: Formastelighed.
Grundforskellen mellem Sang og Brand — der maaske oprindelig hænger
sammen med Temperamentsforskelligheder og andre individuelle
Naturdifferenser— turde være denne: Naar det enkelte Menneskes
Frelse efter kristeligt Skøn kommer i Stand ved en Samvirken af
to Faktorer, ved at Gud tilbyder, meddeler, giver, og ved at
Mennesket lyttende, samtykkende, villende annammer, saa lægger
Sang i sin pastorale Virksomhed Hovedvægten paa den første,
Brand paa den anden Faktor. Sang anraaber Gud, Brand
forlanger Mandsviljens qvantum satis. Sang beder; Brand formaner,
advarer, truer. Sang er mild, elskelig; Brand mørk, streng,
ubøjelig. De ere begge Anakoreter; men i Forhold til andre er
Sang en Ypperstepræst, Brand en Dommer. Brand’s formastelige
Selvovervurdering udfolder sig paa det psykologiske Omraade: han
ved med matematisk Sikkerhed, hvor vidt den døende Kvinde,
hans Moder, svarer til den etiske Fordring eller ej; han ser
klar-ligen det Punkt, hvor en sørgende Moders, hans egen Hustrus,
Kærlighedssmerte gaar ud over den etiske Grænse. Brand randsager
Hjærter og Nyrer, Sang Guds Dybheder. En Mand som Brand
kan ikke virkeligt og varigt reformere, han kan kun ødelægge.
Og det gør han, grusomt, hensynsløst, om end hans Hjærte bløder.
Medens Sang bliver den vidtberømte Visionær, udvikler Brand sig
alt mere og mere til, hvad han konsekvent maa blive: en
Revolutionær. Brand er en kristelig Faéthon, der fordrister sig
til at styre Solvognen og i Steden for Velsignelse bringer Død og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0403.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free