- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
393

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Mathilde Berg: Anne Ch. Edgren, „Samfundsbilleder“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anmældelser.


Anne Ch. Edgren: „Samfundsbilleder“.



(Gyldendalske Boghandels Forlag.)

»Samfundsbilleder« begynde at blive læste, efter at de i
længere Tid have foreligget oversatte.

Hvad Oversættelsen angaar, da kan man ikke tilbageholde
den Betragtning, at det er et sørgeligt Tegn paa Læseverdenens
Magelighed, at et saa nær beslægtet Sprog, saa let at tilegne sig
ved egen Hjælp virkelig behøver at oversættes. Er Talen om
fransk, ere alle enige i at læse det i Originalsproget. Blot en
Tvivl, et knap fremsat Spørgsmaal mødes paa Forhaand af den
unge Dame med et absolut: »Paa Fransk naturligvis«. Dog er
den senere franske Literatur saa rig paa nye Orddannelser, at
selv det bedste Leksikon ikke forslaar. Hvor tilgiveligt om en
svag Mistanke herom uvilkaarlig øser Styrke af Bogens spændende
Indhold og lader »Borring« blive paa sin Hylde. Saaledes kan
man sige, at maaske en Tiendedel af Romanen siuges i en kun
halvt forstaaet Tilstand. Om dette er bedre end en god
Oversættelse, er tvivlsomt. Man gør det af Mode, man har hørt saa
meget om et Sprogs Aand og Tone, at man endelig har faaet en
vis Respekt derfor.

Men har da det svenske Sprog ikke ogsaa sin Aand, sit
eget uudsigelige »je ne sais quoi«, hvorunder al dets Sang og
Digtning melodisk føjer sig ind, og hvorfra man ikke ustraffet
løsriver det?

Jo, det vides godt, sin Bellman kender man i alle Tilfælde,
men man ved ogsaa, at Sverig ikke just hører til Literaturens
Stormagter, og derfor behandles det som en fattig Slægtning, der ikke
gærne modtages i sin egen Kjole, før end Familiens tilvante Draperi
er kastet derover. En Digter, siger man, har besørget det denne
Gang. Hellere burde han have vist os Kjolens ejendommelige
Snit og Ynde, og hvorledes den af alle passede bedst til den ranke
Skikkelse, der bærer den saa frit og dygtigt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free