- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
395

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Mathilde Berg: Anne Ch. Edgren, „Samfundsbilleder“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gladere end Damerne der inde i Balsalen, der plukke dem med
begge Hænder, ti Illusionerne har hun. Beskrivelsen af hende, paa
Baggrund af hele det blaserede Selskab, virker som en frisk
Blomst, stukket i mi halvvissen Kotillonsbuket.

Men vi vil ikke trætte Læseren med flere fremtrukne Billeder;
de tage sig desuden bedst ud i Rammen. Medens vi endnu en
Gang fornøje os over den rige Virkelighedssans, der
gennemstrømmer det hele, og Øret med Sympati opfanger Tonen af
den overlegne, smilende Ironi, der, skillende sig ud fra alle banale
Røster, har trængt sig fint igennem det heles Larm, forlade vi
Ballet med det stille Slutningstableau og den de retfærdiges Søvn
sovende Statsraad.

Vi skynde os forbi Aurore Bunge for at komme til »I Krig
med Samfundet«, ti der er noget i denne Titel, der ægger som
et brændende Spørgsmaal og bringer ens Tanke tilbage til
»Sande Kvinder«. Hvor objektivt Forfatterinden ellers stiller sig
i sine Fortællinger, i en Tid som vor og med et Æmne som dette
maa hun tage Parti, Men hvoraf kommer det, at man efter endt
Læsning ligesom føler en let malaise, et koldt Pust og med en
tvedelt Følelse lægger Bogen fra sig?

Man er skuffet, ti hvem angriber Digterinden og hvem
forsvarer hun? Dog vel ikke det Samfund, hun selv skildrer saa
trist og idéforladt? Vil hun, at vi skulle holde med det Selskab,
hun har vist os paa Ballet, og som nu i Hverdagsbelysning lever
sit Sommerliv paa Lidingøen, ikke mere flatteret af Solen end af
Lysekronerne. Et Sommerliv saa stift og hyklet, at man end ikke
maa rulle en Kroketkugle over en Plæne, fordi det er Søndag.
Et Liv saa glædeløst, at den unge Frue kun tinder Form af at
»samle Svampe« tør nyde Naturen fuldt ud. Ja det lader til det.

Men vil man ikke straks klare sig Spørgsmaalet, faar man
snart Troen i Hænde. Som der er skrevet om at føle Tidens Puls,
kan man gøre det med Publikums. Hvor ringe man end vil
anslaa dettes Dom, i denne ene Ting, for eller imod Samfundet,
har det en sikker Sporsans, som ikke svigter. Man vil snart
erfare, at fra Salonernes unge Damer og ned til den jævne
Dagligstues Lampeskær, der belyser de strikkende Bedstemodre og
velmeriterede Tanter, er Dommen enslydende i ubetinget Anerkendelse.
Vil man stille Diagnosen bestemtere, vover man et lille Angreb.
Det bliver tilbagevist som en Fjendtlighed. Nu er Sagen klar.
Det af den nyere Literatur saa haardt trængte Samfund har taget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free