Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Mathilde Berg: Anne Ch. Edgren, „Samfundsbilleder“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ufin, saa ustolt, for ikke at sige indskrænket, at hun netop i dette
Øjebliks udsatte Stilling skulde ville søge Søsteren. Hvis hun
havde mindste Tro paa at blive venlig mødt, kunde hun jo
forlængst have søgt hende i hendes Hjem. Og nu Berntsons
Indtryk af denne Scene! Det er muligt, at det har et karakteristisk
Fællespræg for alle Mænd, et henkastet: »saadan ere de nu en Gang«.
Men at han, den radikale, i hvem det moderne Menneske med sit
dybere, friere Blik paa Kvinden er saa udviklet, at han, krænket
gennem sin Hustru, skulde lade sig fange i Indtrykket af den lille,
selvgode Præstefrue, der i sin ukærlige Kristendom saa fejgt
ignorerer Søsterens fremrakte Haand, det tro vi ikke.
Arla staar, lidende under sine tunge Skæbnekonflikter,
med den altid offerberedvillige Kærlighed og dog her, som overalt,
trækkende det korteste Straa.
Og som Synet af Marie har magtstjaalet Berntson, saaledes
ogsaa Forfatterinden. Fra dette Øjeklik er hvert Pennestrøg en
Hylding til det bestaaende, og enkelte Sætninger falde endog i
ligefrem Prædiketone.
Men det var egentlig ikke dette, vi havde ventet af Fru
Edgren.
Ikke stor som Ibsen, ikke aandfuld som Kjelland, har hun
Kalkens udfyldende, bindende Egenskaber, og betrædende de samme
Baner vilde hun mulig rent praktisk udrette mere. De Søm,
der nu én Gang for älle holde Lovens Tavler fastslaaede til
Samfundsmurene, behøver ingen Digterhaand at hamre fastere til.
Det besørges til alle Tider af Stat og Gejstlighed, ja Samfundets
egen Selvopholdelsesdrift gør det til Overflod.
Nej, af Digterne ville vi noget helt andet. Vi ville have
nye Syner, nyt Opland for den menneskelige Udvikling. Derfor
have alle virkelig store Digtere mere eller mindre været »I Krig
med Samfundet«, og vi haabe, ja vi forlange næsten af Fru Edgren,
at hun, som hører til de faa udvalgte, de enkelte virkelig »fødte«,
ikke maa gaa uden om de deraf følgende Forpligtelser, men at
hun, som sin Stammemoder Gefion, kækt vil pløje nyt, frugtbart
Land ud af gammelt.
Mathilde Berg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
